Soyamandler er min nye favoritsnack!. Og magisk er det som skålen med de sprøde og salte soyamandler bare forsvinder. For det gør de. Bare vent og se!
Det tager rundt regnet ikke mere end maks ti minutter at lave dem og så lige en fem minutters tid til afkøling. Hvis du da kan vente så længe!?
Jeg nyder dem både som snack, fx. som en sundere form for chips, men lige så gerne som det salte og sprøde på salater. Det kan klart anbefales.
Soyamandler
soyamandler
Ingredienser
- 100 gram mandler
- 3 spsk. soyasauce
- evt. lidt tørret chili(kan undlades)
Fremgangsmåde
- Kom mandler på en pande(gerne en slip let) og kom soya over. Rist nu på mellemvarme et par minutter og sæt herefter varmen op og rist til soyaen er fordampet og har sat sig om mandlerne. Du kan evt. vælge at drysse med en smule tørret chili.
- Afkøl og opbevar i et glas.
Opskrifter med mandler
Mandler kan altså noget. De små sprøde nødder kan nydes både rå eller ristet og bruges i et hav af søde retter, Hvad ville en fransk macaron eller marcipan være uden mandler? Ikke så meget vel?
Børnene har gerne mandler med i madpakken. Det sikrer et stabilt blodsukker, er nemme at snacke og kan spises både som de er eller salte og sprøde som mandelchips.
Det her er for eksempel nogle af mine egne favoritter:
___
(Mandler i et formidabelt miks med både lakrids og chokolade. Sikke et match!
Mandler med lakrids og chokolade
___
Eller i en smoothie, hvor den bidrager med den gode olie og selvfølgelig god smag.
Smoothie med hørfrøolie, jordbær og mandler
___
Eller den her (for mig) klassiske opskrift, som stammer tilbage fra min barndom, hvor min elskede, madglade og nu afdøde mor altid diskede op med dem her. Tror du de var populære? Jaaa, det tror jeg på!
Tak fordi du læser med – dejligt at du har fundet din vej forbi. Du er velkommen til at tagge #benedictesmaddk på Instagram, hvis du prøver mine opskrifter af. Det er kun dejligt at se, når de bliver prøvet af derude i jeres hjem 🙂
Kh, Benedicte
0 kommentarer