Spaghetti bolognese

Hverdagsmad til store og små

Det er jo en klassiker- Spaghetti bolognese. Og så er det den helt og aldeles børnevenlige slags, hvilket vil sige at den er uden tomat eller løgklumper. Løg og tomat er IKKE er en hitter herhjemme, som i virkelig ikke en hitter. Jeg ved ikke hvordan det er i andre børnefamilier, men er det kun hos os, at børnene har “disse” ideer? Jeg bilder mig selv ind, at jeg har været rimelig flink til at introducere dem for alverdens grøntsager siden de var helt små, men alligevel er det bare som om, at nogle ting per definition er “ikke så lækre” i et barnetankegang? Hvordan er det hos jer?

Anyway, denne her spaghetti bolognese er en evig hitter og det er denne jeg som udgangspunkt laver hver gang jeg laver kødsovs. Blot kan du variere i forhold til hvilket krydderi du tilføjer.

Sådan laver du børnenes absolut yndlings- hverdagsret:

Spaghetti bolognese

1 kilo hakket oksekød

500 ml tomatpassata(du ved de flasker, hvor tomatklumperne er pureret væk. Kan købes alle steder efterhånden)

1 lille løg

5 fed hvidløg

2 tsk hvidvinseddike

1 spsk tørret oregano – eller hvilket krydderi du foretrækker. Basilikum, herbes de provence(ja, ved godt det er fransk, mens smager altså godt med det blandingskrydderi eller lignende…

olie

salt/peber

  • pil hvidløget og hak det i bittesmå stykker. Svits det i 4 spsk olie i en gryde.Det skal blot være middelvarme, da det ikke må brankes.
  • Pil løget og send det i en minihakker, hvor det bliver helt og aldeles minihakket igennem. Tilsæt det til hvidløget og rør rundt, så løget bliver gennemsigtig, men ikke brunt.
  • Tilsæt nu kødet og brug en hård grydeske til at røre rundt og få kødet” hakket op”.
  • Når det er brunet alle steder tilsætter du tomatpassataen, eddike, salt og peber. Lad det småsimre under låg i 20-30 minutter på lav varme.

Kog spaghetti til, så den er lige tilpas. Husk endelig parmesan til. Det er altså et must. Server med masser af grøntsager…

 

spaghetti bolognese

Kender du til de ekstra særlig travle dage, så er der masser af nemme og hurtige hverdagsretter her på bloggen. Måske denne her er noget: thai mad med kylling og kokosmælk

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Pin It on Pinterest