Thai mad med kylling og kokosmælk

Gæstemad, Hverdagsmad til store og små

Thai mad med kylling og kokosmælk

Vupti vupti mad i en fart! Thai mad med kylling og kokosmælk er ikke dårligt. Den her ret blev serveret for bedsteforældre, nevøer/ deres forældre og så selvfølgelig familien herhjemme.

På grund af alle de forskellige smagsløg, i alle aldre,  der skulle tilfredsstilles ved den middag blev retten ikke fyldt med store mængder currypaste og chili. Derfor er saucen ikke så farvestrålende. De stærke ingredienser kunne den enkelte tilføre selv.

ingredienser til thai mad med kylling og kokosmælk

Thai mad med kylling og kokosmælk

Opskrift på dejlig og nem thai mad med kylling og kokosmælk

Thai mad med kylling og kokosmælk

 

Tilbehør til thai mad med kylling og kokosmælk

Thaimad med kylling og kokosmælk

Hvis du har lyst til at lave flere retter inspireret af det thailandske køkken kan du for eksempel prøve den her kyllingespyd med sataysauce eller hvad med den her salat, som jeg serverede til :thai salat

Nå, men nu til opskriften på thai mad med kylling og kokosmælk, som rækker til ca. 8 voksne

1 kg. kyllingebryst(skåret i strimler a´1 cm).

1 aubergine

3 dåser  kokosmælk

7 tsk. rød currypaste(det kommer jo an på, styrke i pastaen, samt chiliglæde!

5 gulerødder(skåret let på skrå i skiver af ca 1/2 cm)

200 gram edamamabønner(fra frost, som er afpillet)

100 gram aubergineærter

1 bundt koriander

Frisk chili. De er dekorative og smager ofte af noget. Du kan bruge knust chili, men det er altså ikke helt det samme, synes jeg.

Peanuts eller cashewnødder til at drysse ovenpå.

Fremgangsmåde:

  • I en wok eller større gryde svitser du kyllingbrysterne i  olie, som du har skåret i skiver på ca. 1/2 cm.
  • Vend dem rundt, så de tager farve og tag dem herefter op igen.
  • Nu svitser du auberginerne, som du har skåret i grove tern. Giv dem en fem minutters tid, så de bliver blødgjorte, men ikke overbløde.
  • Hæld kokosmælken ved og herefter  gulerødderne og aubergineærterne, hvis du har sådanne.
  • Hæld currypaste ved og lad det simre et minuts tid. Nu tilsætter du kyllingestykkerne et par minutter og lige inden servering edamamebønnerne. De skal blot kort opvarmes. Tilsæt lige inden servering halvdelen af korianderne.

Server med resten af korianderne, nødderne pg frisk hakket chili.

 

Tip

Aubergineærter er ofte brugt i det asiatiske køkken og minder lidt om almindelige ærter, bare slet ikke ligeså søde og lidt mere bitre i det. Du kan undlade at bruge dem, hvis du ikke lige kan skaffe dem. Det går også fint.

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Pin It on Pinterest