Squashtærte med ricotta og lavet med butterdej som bund er en lækker og enkel italienskinspireret madtærte med squash. Hvis du gør ligesom jeg og benytter dig af købebutterdej, ja så er det ganske simpelt at fremstille en squashtærte. RIcottaost er efterhånden nem at fremskaffe og kan købes i stort set alle butikker og den italienske friskost er så velegnet i den her squashtærte.
Den er lige velegnet til buffeten, som hovedret med en god salat eller som en let frokost. Og så smager den altså også skønt i madpakken, enten let lunet i ovn eller mikroovn eller blot kold. Ingredienserne er få, men smagen er skøn alligevel.
Squash er forståeligt nok rigtig populært i det italienske køkken og heldigvis også herhjemme. Squash smager skønt i alt fra det søde til det salte køkken. Som i den her der hører til det salte …Ovnbagt fyldt squash(vegetar) eller den her som hører til i det søde køkken Squashmuffins
Jeg er reg begejstret for butterdej, men laver den sjældent selv. Der er heldigvis så mange gode købeudgaver. Du kan vælge enten at købe en rulle med butterdej eller købe pakkerne som indeholder ca. 5 frosne plader. Begge er lige gode alternativer.
Squashtærte med ricotta
Squashtærte med ricotta
Ingredienser
- 2 stk mellemstore squash
- salt og og peber
- lidt olivenolie - til stegning
- 125 g bacon eller pancetta i tern
- 5 spsk friskhakket persille
- 2 spsk revet parmesan
- 125 g ricottaost
- 2 æg
- 1 rulle butterdej - eller tre stk af de frosne
Fremgangsmåde
- Sæt ovn på 180 grader ved alm. over /under varme.Fjern stok på squash og skær helt fine - brug gerne et mandolinjern for helt tynde
- Steg i olie i ca. 10 min. til de tager en smule farve og ikke er rå. Kom lidt salt og peber ved. Kom på en tallerken og steg nu bacon eller panceta på samme pande til let gyldne
- Kom ricotta Igennem en si i ca. 10 min imens, sådan at væden løber lidt fra
- Beklæd et tærtefad med butterdej. Bruges en færdigrulle, rulles den blot i tærtefadet og bruges de frosne plader bruges tre styk, som rulles let ud og fordeles på fadet, så der ikke er huller.
- Rør ricotta med æg, persille, salt, peber og parmesan
- Kom squashskiver på bunden af tærtedejen og kom fyldet herover. Sæt i ovnen i 30 min. til overfladen har taget lidt farve og har hævet sig en smule.
- Tærten smager bedst lun, men kan sagtens nydes kold også.
0 kommentarer