Butternutsquash er jeg lidt ekset med. De er stadig lidt undervurderet herhjemme, synes jeg. Og så er det lidt nemmere at håndtere et butternutsquash end Hokkaido græskar og almindelig store græskar, selvom smagen er noget derhen af. Og så er de forøvrigt også nemmere at bære hjem i en pose! De vejer jo slet ikke så meget.
Du kan koge den med skræl og det gør det bare rigtig nemt, at lave sådan en suppe med butternutsquash. Smagen er mild, ingredienserne få- og serveret med pasta, var ungerne også med på den.
Og det glæder altså en moders hjerte, når børnene spiser med- også selvom det ikke er ingredienser de ofte spiser. Min erfaring siger mig, at supper som er blendet, hvor man ikke kan se ingredienserne oftere ryger ned end de retter, hvor alle ingredienser ligger synligt.
Tip
(Til børnefamilien)Vi kan også finde på, at “vende retten rundt”, sådan at børnene spiser pasta med sauce/suppen- fremfor suppe med pasta på toppen. Så er de mere tilbøjelige til at spise den. Det gør mig ikke så meget at de ikke får så meget af den. I det mindste smager de på den.
Suppe med butternutsquash
suppe med butternutsquash
Ingredienser
- 450 gram butternutsquash(i grove tern. med skræl)
- 3 fed hvidløg
- 1 stk mellemstor bagekartoffel
- 9 dl vand
- 2 stk grøntsagsboullionterning
- 3 spsk. pikant flødeost(kan undlades)
- 2 dl piskefløde
Fremgangsmåde
- Skræl kartoffel og hvidløg. Skær kartoffel i grove tern og hvidløg i skive. Halver butternutsquash. Hvis du bruger den del med med kernerne, fjernes de. Skær i grove tern.
- Kom i en gryde med 2 spsk. olie. Varm op og vend rund et minuts tid. Kom max. 9 dl vand ved. Kog op og lad simre under låg i 15 min. til grøntsagerne er møre. Kom grøntsagsboullion ved. Blend med en stavblender. Tilsæt fløde og evt. pikantost. Smag til med salt og peber. Jeg spicer gerne min suppe op med chili og måske lidt frisk persille.
Jeg gik lidt “butternutsquash amok”. Men jeg havde to stk. på lager i køleskabet. Ud af to butternutsquash kom der
- En plade med ristet butternutsquash med timian.
- En kage med butternutsquash
- Èn dej, men tre slags brød. Boller, brød og pølsehorn med dej med butternutsquash
- Og denne her suppe.
Jeg skal selvfølgelig nok lægge de opskrifter op også. Det kommer. Udover det er det faktisk en ret billig efterårsspise. Den kan findes i butikkerne fra efterår til tidlig vinter. Så nyd dem, mens det er.
Mere vild med supper til at varme dig på? Den er suppe er thai-inspireret suppe. Den ka laves både mild i smagen og spices helt op med chili. https://benedictesmad.dk/thaisuppe-med-rejer/
0 kommentarer