En thai dressing til nudler og grøntsager kalder jeg den her.
For ofte har jeg stået i den situation, at jeg gerne vil lave en nem portion mad, for eksempel kogte nudler vendt med smørstegte grøntsager. Det smager bare ikke af så meget i sig selv, sådan en portion, uden en smagsgiver. Derfor kom jeg på den her thai dressing. Den smager super godt, er dejlig enkel at røre sammen og tilfører masser af smag til selv den mest enkle ret.
Opskriften kommer her:
Thai dressing til nudler
Ingredienser
- 6 spsk. soyadressing
- 4 spsk. sød chili sauce
- 1 stk. lime(eller citron. Saften heraf)
- 1 fed hvidløg(fintrevet eller presset)
- 2 tsk. rørsukker(alm. sukker kan bruges, men rørsukker er at foretrække.)
Fremgangsmåde
- Rør soyasauce med sød chili saucem saften af limefruften, revet hvidløg og sukker. Pisk sammen.
- Kom over kogte kolde eller varme nudler eller brug som dip til grøntsager.
Thai dressing opskrift
Du kan bruge den her thai dressing opskrift til de fleste retter med alt fra kylling, oksekød eller rent vegetarisk. Den er også lige så god som smagsgiver til dampede grøntsager. Når grøntsagerne er skåret ud og eventuelt blancheret og stadig varm vendes den her thai salat dressing over grøntsagerne. På den måde suges dressingen ind i grøntsagerne og giver den gode smag, En salat med fintrevet spidskål vendt med peberfrugt, gulerødder, broccoli, ærter eller lignende og overhældt med dressingen med soya smager skønt!
Sød chili sauce har jeg gerne altid på lager. Den har en lang holdbarhed og kan købes i både små og store flasker. Både i de mindre discountbutikker og de store velassorterede supermarkeder. For mig er det en “må have på lager” ingrediens”.
Andre opskrifter på dressinger:
Tahindressing, Citronolie dressing, Soyadressing til spidskålssalat
Lynhurtig måltid mad. Kogte nudler vendt med grøntsager og den her dip med soya, sød chili sauce, hvidløg, sukker og citronsaft. Dejlig nem opskrift.
Tak fordi du læste med. Det gør mig ret stolt og glad. Håber du kan bruge opskriften?
Lyst til at få en mail, når der er nye opskrifter herinde fra? Så er du velkommen til at gøre som mange andre og skrive dig op til at modtage en mail. Det gøres her på siden. Bare rolig jeg spammer ikke 🙂
Kh, Benedicte
0 kommentarer