Tunsalat med skyr er den lette udgave en en klassisk tunsalat. Skyr kan sagtens skiftes ud med creme fraiche i alle fedtudgaver, men da jeg ofte laver tun i en lettere udgave med skyr naturel, synes jeg at du skulle have opskriften.
Ofte laver jeg en god stor portion, for en portion kan holde sig i op til tre dage i en god tæt beholder. På den måde er der både mad til madpakken og til den hurtige aftensmad, til de der dage, hvor tiden er knap. Den kan nemlig lige så fint komme i et pitabrød med salat, majs, ærter… Hvad du synes. Sundt, lækkert, enkelt og nemt. Værsågod. Sådan her laver jeg en hjemmelavet tunsalat.

Tunsalat med skyr
Tunsalat med skyr
Tunsalat med skyr
Ingredienser
- 2 dåser tun( i vand)(300 gram i alt inkl. væde)
- 220 gram skyr naturel
- 30 gram mayonnaise - fx. helmann
- salt og peber
- evt. lidt paprikapulver
- 2 spsk. finthakket rødløg
- citronsaft
- evt. lidt tørret chili
Ekstra ingredienser som kan tilføjes
- 2 spsk. kapers
- 2 spsk. finthakket agurk(uden kerner)
- 1 spsk. finthakket dild eller purløg
Fremgangsmåde
- Pres væden grundigt af dåserne. Mos med en gaffel, så tunen er fordelt.
- Vend fyldet med alle ingredienser og smag til. Mangler den salt, syre, cremethed?
- Den færdige tunsalat med skyr kan holde sig i op til tre dage i en tæt beholder
Noter
Andre opskrifter med tun
Dåsetun er got at have på lager. Det er sundt og nemt at tilberede en masse retter af. Vil du se nogle af mine favoritter ud over den her tunsalat med skyr kan du se dem lige her…. Velbekomme
Cremet pastasalat med tun, Tunfrikadeller
PS. Flere madopskrifter?
Er du pjattet med at kokkerere derhjemme? Eller ønsker du blot at finde inspiration til hurtige og lækre opskrifter? Så gør ligesom så mange andre før dig. De har nemlig allerede skrevet sig op til at modtage en besked i indbakken. På den måde får du en besked, når der er ny opskrift fra mig. Og det er selvfølgelig helt kvit og frit!
Mange hilsner Benedicte
0 kommentarer