Vegetar bøf med majs og koriander

Alt det andet, Hverdagsmad til store og små, Vegetariske retter

Vegetar bøf med majs, koriander og  majsgryn. Så nemme at lave og skønne enten at servere som tilbehør til en fyldig salat, som fyld i en burger eller som pålæg på rugbrød. Alt fungerer lige godt. Top med en klat creme fraiche og friske koriander. Se det er gode sager.Jeg er stor tilhænger af stege sådan en vegetarisk bøf en gang i mellem og lave en kødfri dag for os herhjemme. Det er som om, at hele familien accepterer det mere og mere. En god klassisk kødret ala Lasagne  er absolut deres favorit, men de kødfri dage bliver mere og mere accepteret hos dem.

Jeg tror bestemt på at vi i fremtiden kommer til at se flere og flere vegetariske alternativer til kødretter og jeg synes virkeligt at udviklingen  går stærkt. Med masser af krydderier kan man ganske nemt få maden til at smage af mere – også uden kød. Jeg er sikker på, at du ikke vil blive skuffet og smagen i de her vegetar bøffer. De er ret gode!

vegetar bøf med majs     vegetar bøf med majs

vegetar bøf med majs

Vegetar bøf med majs

Nemme små pandestegte bøffer lavet af majs og koriander(vegetarisk)
Print opskrift Pin opskrift
20 minutter

Ingredienser

  • 200 gram majskerner(gerne dåse. alternativ fra frost)
  • 55 gram majsmel
  • 2 stk mindre æg
  • 3 spsk. finthakket løg
  • 1 dl hakket koriander
  • 150 gram creme fraiche
  • salt og peber
  • 1 bundt hakket koriander( til servering)
  • lidt creme fraiche (til servering)
  • olie, smør eller kokosolie til stegning

Fremgangsmåde

  • Rør majs med majsmel, æg, finthakket koriander og løg. Kom salt og peber ved og de 150 gram creme fraiche. Vend massen sammen.
  • Varm en pande med kokosolie, smør eller olie. Kom ca. 3 klatter på panden og steg et par minutter på hver side. De skal være let gyldne.
  • Server de lune vegetar bøffer med en klat creme fraiche, friske koriander og lidt flagesalt og peber.

For ikke så længe siden blev jeg altid ganske upopulær, når jeg serverede vegetarisk mad for familien. Det bliver jeg ikke mere. Jeg tror at børnene efterhånden har accepteret, at mor mener det!

Så menuen  bliver varieret med kød, fisk og så grønne dage, hvor en vegetar bøf med majs og koriander er en del af menuen. Når de grønne retter  bliver serveret med genkendelige sager som pasta, brød og masser af gnave grønt, så er alle okay med det. Både mand og børn.

vegetar bøf med majs

Krydderurter giver masser af smag til de grønne retter. I vegetar bøffen med majs er det fx. masser af koriander der er med til at give en dejlig smag. Hvis du ikke er over- pjattet med koriander kan du skifter ud med bredbladet persille.

 

 

 

Vil du ha´besked når der er nyt fra Benedictes mad?

Du kan se nye opskrifter på både  facebook, bloglovin, Instagram og pinterest

Du kan også skrive dig på til at modtage en mail ligesom mange andre allerede har gjort. Så får du en en besked, når der er nye nemme opskrifter her fra!

Tak fordi du læste med. Det er jeg glad for!

Kærlige hilsner,

Benedicte 🖤

 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest