En nem og velsmagende vegetarisk gryderet med kikærter og søde kartofler som får proteiner fra kikærter og fibre fra den hakkede grønkål. Den er bare ideel til de kødfri dage og jeg synes den mætter perfekt, måske både på grund af ingredienserne, men også på grund af de mange smage. Karry holder bare!
Den her vegetariske gryderet er mættende og sund. De søde kartofler er som altid bare virkelig velsmagende med sødmen og vitaminerne og kokosmælken giver en cremethed. Gryderetten kan sagtens opbevares på køl og tilmed fryses. Du kan sagtens tilføje andre grøntsager som gulerødder, rosenkål eller blomkål, hvis du synes eller hvis du står og mangler peberfrugter.
Vegetarisk Gryderet med kikærter og søde kartofler

Vegetarisk Gryderet med kikærter og søde kartofler
Ingredienser
- 2 stk søde kartofler(mellem store)- skrællet og i tern
- 1 stk løg- i mindre stykker
- 2 stk peberfrugt- i strimler
- 2 tsk olie
- 2 tsk karry
- 3 dl grøntsagsboullion
- 2 håndfulde hakket grønkål
- 3 spsk tomatpuré
- 3 spsk peanutbutter
- 2 fed fintrevet hvidløg
- 1 dåse kikærter
- 1 dåse kokosmælk
- salt og peber
- 2 tsk citronsaft
Fremgangsmåde
- Kom olie i en gryde og svits karry. Kom peberfrugt, søde kartofler, løg og hvidløg ved. Vend på mellemvarme i et par minutter og kom nu tomatpuré ved
- Kom kikærter, boullionvand, kokosmælk, peanutbutter ved og varm op. Lad kartoflerne blive akkurat møre. Tilsæt finthakket kål og lad kålen falde sammen på høj varme. Servér retten når den er gennemvarm og smag til med citronsaft, salt og peber
En vegetarisk gryderet på under tyve minutter! Jeg er på. Jeg er vild med lige at smække den sammen, da den jo vitterlig ikke tager lang tid at lave.
Jeg serverer gerne gryderetten med nykogte ris for en ekstra mættende ret og så bruger jeg også gerne fintsnittet grønkål fra pose. Det er nemt. Så nemt. Og Naanbrød?Det fungerer også rigtig godt til.
Rigtig god fornøjelse i køkkenet. Jeg håber du finder det du lige står og mangler inspiration til? Og ellers er du meget velkommen til at skrive til mig i kommentarfeltet, hvor jeg hurtigt vil forsøge at svare dig.
Hilsner Benedicte
0 kommentarer