Æggekage opskrift – nem og lækre opskrift på en klassisk æggekage. En vegetarisk æggekage spækket med protein og mæthed fra æg og smag fra løg, smør, purløg og svampe. Perfekt som nem en aftensmad eller en mættende frokost. I opskriften på æggekage kommer der røget paprikapulver i. Det er i øvrigt et krydderi, som jeg altid har på lager i mit krydderiskkab, da det er et uundværligt krydderi til at give mange retter en dybde i smagen.

æggekage

Æggekage opskrift

Æggekage opskrift

Æggekage med ost og grøntsager - nem opskrift
Print opskrift Pin opskrift
Servings: 4 portioner

Ingredienser

  • 1 dl mælk
  • 8 stk æg
  • 130 g svampe- fx. champignon
  • 1 stk løg
  • 1 stk stor tomat
  • salt og peber
  • 1 tsk røget paprika
  • purløg
  • 120 g cheddar - i skiver eller revet
  • 2 spsk smør

Fremgangsmåde

  • Rens svampe, pil løg og hak let
  • Smelt smør (på en pande som kan komme i ovnen) Steg løg og svampe herpå i et par minutter
  • Æg og mælk piskes grundigt og krydres med peber, salt, paprika
  • Kom æggemasse over svampe og løg og steg på lav varme i ca. 8 min (til massen sætter sig)
  • Fordel ost over rettere og kom i ovnen i ca. 12-14 min. til æggemassen er fast og osten smeltet. Den skal stadig være let blød i midten, så æggekagen forbliver svampet og lækker
  • Drys med hakket purløg og smag til med salt og peber

En æggekage er nem at lave og den er med få ingredienser. Det til trods er det så smagfuldt, sundt og lækkert og det er ganske ofte på menuen herhjemme. Det kræver nemlig ikke et fuldt køleskab og er med de få ingredienser man gerne har liggende alligevel. Nemt og lækkert.

Flere opskrifter på nem og sunde madopskrifter med æg, ligesom den her æggekage,  som mætter, så får du lige et par links til opskrifter som er mine personlige favoritter:

Blomkålsgratin, Æggemuffins eller de her ultra nemme Æggewraps

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
– Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest