Avocado smoothie opskrift – en sundhedsbasker spækket med gode sager! Avocado smoothie med blåbær, mandelmælk, æbler…
Med få og skønne superfood ingredienser – er det bare at blende. Og nyde!
Avocado smoothie opskrift
Smoothie med avocado og æbler
Ingredienser
- 2 mellemstore æbler(evt. discovery)
- 1 avocado
- 200 gram frosne blåbær
- ca. 5 dl mandelmælk(evt mere for en mere flydende)
- 1 spsk. vanillesukker eller ren vanillepulver
Fremgangsmåde
- Fjern kernehus i æbler.
- Fjern sten i avocadoen.
- Blend æbler, avocado, blåbær. Tilsæt løbende mandelmælk. Smag til med vanillesukker eller pulver. Server iskold, så er den bedst.
Avocado smoothie
Jeg er ellevild med smoothies, det er vi alle herhjemme. Det er simpelhen en nem og lækker måde, at få grøntsager og frugter i sig selv og ikke mindst ungerne. Jeg tester hele tiden forskellige opskrifter herhjemme, ændrer lidt, tilføjer lidt og så videre. Og søreme om jeg ikke slipper af sted med at blende lidt forskellige grøntsager i. F.eks. en rødbede, lidt grønkål, lidt spinat eller lignende. Og det glæder mig bare, når ungerne spiser det. Sunde sager. I love it!
Smoothies behøver sjældent tilsættes skud af sukker. Er der ingredienser i, som er meget lidt søde, kan man selvfølgelig med fordel tilsætte lidt, men er det en sødere udgave med bananer og søde bær er det sjældent nødvendigt.
En avocado smoothie som den her er jo ikke med meget søde ingredienser, så den kan sødes med lidt vanillesukker. Men hold lidt igen, måske er det strengt taget ikke nødvendigt.
Lignende opskrifter: Smoothie med hørfrøolie, Cremet smoothie med avocado, jordbær og banan, smoothie med rødbede, æble og spinat
0 kommentarer