Bearnaise smør

Alt det andet

Kom bearnaise smør I en bagt kartoffel eller på et stykke kød, som kylling eller kalv. Ej, jeg kan faktisk ikke komme på mange madvarer, hvor en klat bearnaise smør ikke hører sig til. For den kan nydes på stort set alt. Det smager virkelig godt og jeg synes selv de små skåle er ret dekorative på bordet.

De pinke rødløg smager mildt og giver god smag, sprødhed og farve til smørret. Hvis du ikke er til rødløg og det kan jo hænde, så kan du undlade. Jeg synes bare det giver noget ekstra til retten. Og så igen. Så er der den fine pinke farve.

 

Bearnaise smør  Bearnaise smør

Bearnaise smør med frisk estragon

Bearnaise smør

En opskrift med bearnaise smør lige til at toppe på både kartofler, fisk og kød
Print opskrift Pin opskrift
1 time 15 minutter
Antal: 10

Ingredienser

  • 200 gram smør(let blødt, så der kan røres i det)
  • 1 dl. hakket friske estragonblade
  • 1/2 stk. mellemstort rødløg(finthakket)
  • 1,5 spsk. friskpresset citronsaft
  • 2 fed hvidløg(fintrevet)
  • flagesalt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  • Rør det bløde smør med hakkede estragonblade.
  • Hak rødløg fint og kom sammen med revet hvidløg i smørret.
  • Kom citronsaft ved og smag til med salt og peber.
  • Kom bearnaisesmørret i mindre beholder og kom på køl. Dæk til med film eller lignende.

Lignende opskrifter:

Bearnaise sauce med essens, Skøn bearnaisesauceSalviesmør med kartofler

 

Bearnaise smør

og kryddersmør i øvrigt.

Bearnaise smør kan snildt holde sig i et par uger i en tæt beholder. Det gør det nemt at  peppe et meget almindelig måltid mad op, som er lavet uden de store krydderier. Skulle der være en rest bearnaisesmør kan du komme en bid på panden og stege kød, grøntsager  eller kartofler i kryddersmørret.

Bearnaisesmør og almindelig kryddersmør kan også fryses ned, men der kan danne sig en anelse væde i toppen, når det  optøes. Det fjernes blot inden smørret bruges.

 

Bearnaise smør

Estragon i urtebedet

Estragon er en af de få krydderurter jeg har i min køkkenhave. En af dem jeg prioriterer over mange andre. Jeg køber en dusk i urtepotte, når den første nattefrost er ovre og planter den så ud til de andre krydderurter, som rosmarin, timian, mynte og skovsyre.

I mit bed holder den fint hele sommerhalvåret. Når de første køligere nætter kommer, lægger jeg nogle blade eller gran over planten. Det modvirker det store kuldetræk. På den måde kan jeg beholde estragonen lidt længere. Næstkommende forår køber jeg så en ny og så videre. For mig fungerer det og er en dejlig nem måde altid at kunne trylle lækre retter med estragon frem.

 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest