Blommekage – lækker og nem opskrift

Opskrifter på kager

Den her blommekage er sådan et hit altså. De halve blommer plomber ned i dejen og ender med at give så meget saft til kagen og ikke mindst se så dekorative ud. Den her opskrift på blommekage er så super nem at røre sammen, men er ikke desto mindre stadig super lækker.

Lige nu er det blommesæson og man kan købe de skønneste blommer i butikkerne lige nu, men faktisk smager den lige så godt i de måneder, hvor blommer alligevel ikke er i sæson. Det skyldes at  blommerne får et skud sødme fra sukkeret i kagen og får blødhed og saft efter bagning. Så stop dig ikke i at bage en lækker blommekage, selvom årstiden ikke siger sensommer/efterår.

Det er ikke kun kager med fyld af æbler eller pærer der har særdeles godt af et drys kanel. Blommer og kanel er et undervurderet miks. Og derfor må du ikke undlade det lille drys af kanel og sukker. Det holder altså!

Jeg er tilhænger af at bage kager med frugt der er i sæson. Allerhelst hvis det kan lade sig gøre. Ikke mindst fordi det er oplagt, når træerne i haven eller butikkerne er spækket med modne frugter. Men undvære en lækker blommekage i januar? Det vil jeg nødig!

Så for mig er den her blommeopskrift en rigtig god grundkage. En kage som altid kan bages, fyldes med det der måtte være på lager, når trangen til kager pludselig melder sig. Eller man er heldig og der dukker uventede gæster op 🙂

 

Blommekage

Opskriften til den her blommekage er så dejlig nem at bage, at der ikke er langt fra idé til kagespisning. Den smager dejligt og er en fin og enkel blommekage.

Blommekage

Super nem og lækker opskrift på en blommekage som smager mildt af kanel.
Print opskrift Pin opskrift
55 minutter
Servings: 6

Ingredienser

  • 120 gram sukker
  • 2 stk. æg
  • 100 gram blødt smør
  • 1 tsk. bagepulver
  • 1/2 tsk. natron
  • 180 gram mel
  • 1 knivspids salt
  • 6 store blommer -eller mindre
  • 2 spsk. perlesukker(eller alm. sukker)
  • 1 tsk. stødt kanel

Fremgangsmåde

  • Pisk æg og sukker luftigt. Tilsæt blødt smør og pisk yderligere,
  • Vend mel, salt, bagepulver og natron og kom i dejen.
  • Kom dejen i en smurt springform eller en form beklædt med bagepapir. Dejen er noget tyk- det skal den være.
  • Halvér blommer og skær på tværs. Kassér stenen og fordel blommerne på dejen med skæresiden ned af. Vend perlesukker eller almindelig sukker med 1 tsk. stødt kanel og drys over kagen.
  • Bag i en forvarmet ovn på 180 grader i ca. 40 min. Kagen er færdig, når der ikke hænger dej ved, når der stikkes med en kødnål eller strikkepind.
  • Servér den lune eller afkølede kage med creme fraiche, flødeskum eller en portion god vanilleis.

Nem blommekage

Blommekage

En blommekage som den her tager sig så fint ud på kagebordet. Servér med en klat creme fraiche, flødeskum. Vanilleis fungerer også rigtig godt til blommekagen, hvis den serveres som en let dessert.

Opskriften  til den her lækre og nemme blommekage kan i princippet også fyldes med andre former for frugter- og ikke mindst kan du vælge at blande. For eksempel kan du mikse modne pærer med blommer. Det giver et flot farvespil.  Du kan også vælge at tilsætte lidt flere blommer end jeg gjorde. Igen afhænger det af størrelsen på blommerne. De blommer jeg kom i denne opskrift på blommekage, som I ser på billedet  var Reiner Claude. De er rigtig velegnet til blommekagen, men var lidt små. Så kom gerne flere i, så en større flade er dækket.

Blommer kan i øvrigt også fryses ned, så har du forkøbt dig i blommer eller  er du så heldig at have en blommetræ i haven kan du sagtens komme de overskydende blommer i fryseren. Halver dem, fjern stenene og frys dem ned i et enkelt lag, hvor de ligger lidt løst. Så er det nemt at trække dem op, som de skal bruges.

Der er bare nogle opskrifter der går igen og igen herhjemme i mit køkken og når det er blommesæson, så er den her populær. Jeg er total fortaler for kager som den her blommekage. Kager som ikke indebærer at du skal have et fyldt køkkenskab med diverse eksotiske ingredienser. Blommekagen er lige til at gå til og er jo dejlig enkel.

Blommekage i bradepande

Jeg har bagt min blommekage i en springform, mest fordi den er så nem at arbejde med og kan gå direkte i opvaskemaskinen. Og se, det er noget der kan overbevise mig. Jeg elsker når tingerne er praktiske og nemme og for mig er det altså at sende blommekagen i en springform, som jeg samtidig har kommet bagepapir i bunden af. Så er det kun selve kanten der kommer dej på. Mindre opvask = lige mig 🙂

Du kan også komme blommekagen i en klassisk kageform på ca. 30 x 20 cm. Smør den enten med smør eller olie eller kom som sagt bagepair i hele formen. Det er net og praktisk med kagen i kageform. Så er det nemt og praktisk, hvis den skal under armen til et arrangerement eller fryses ned.

Tips til den nemme blommekage

Den her blommekage er ret fryseegnet. Det er ikke alle kager der er, men den her kage med blommer bliver ikke dårligere af at blive frosset ned.

Du kan gøre som jeg og bage en dobbeltportion, når du alligevel har gang i elpiskeren (du ved  igen det der bekvemmelighed i køkkenet!). Så er det altid muligt at få styret sin blommekage trang! Fryser du kagen ned kan du vælge at bage den halvt igennem, det vil sige bage den 3/4 dele af tiden inden den tages ud og kommer i fryseren. Så kan du komme den halvbagte ind i ovnen og varme op på samme temperaturen som opskriften skriver og bage den i 10 min. Det kan anbefales. På den måde er der (næsten) en hel nybagt kage uden nogle anstregelser.

Kanten kan snildt spises dagen efter den er bagt. Beklæd den med husholdningsfilm, så der ikke er nogle lufthuller og lun den eventuelt i ovn eller mikroovn inden den nydes med en klat creme fraiche eller flødeskum.

Blommekage opskrift

En opskrift på en nem og enkel blommekage, som er nem og dekorativ og selvfølgelig smager skønt. Server den lune eller afkølede blommekage med creme fraiche, letpisket flødeskum eller en portion god is. Det er godt!

Flere opskrifter med blommer

Spidskålssalat med blommer og mandlerSalat med blommer og mynteBlomme marmelade

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest