Boller med æblemos – bløde, søde og luftige æbleboller.

Jeg anbefaler dig straks at sætte afsted imod køkkenet og lave de her skønne æbleboller – eller rettere boller med æblemos. For det er lige hvad det er.

Bollerne kan laves med en hjemmelavet æblemos eller en købe en af slagsen. De bliver lige gode uanset hvad du vælger og har på lager i dit køkken. Dog anbefaler jeg at det er æblemos sødet med sukker. Det er købeudgaverne som oftest, hvorimod du jo selv justerer i en hjemmelavet. Men sukker må der meget gerne komme i. Det giver det bedste resultat. Jeg bager gerne de lækre boller med æblemos af en helt fin æblemos uden de store æblestykker, men har du en mere grov æblemos kan den sagtens bruges. Det er klart fidusen med at komme mos af æbler i dejen der gør hele tricket og sikrer dig nogle særdeles saftige boller. Det er det rene mums!

Servér helt nybagte og nyd som de er eller med et lag smør eller marmelade. De kan også nydes et par dage efter de er bagt. De smager nemlig også skønt ristet i ovn eller brødrister.

Boller med æblemos

Boller med æblemos

Boller med æblemos

Boller med æblemos

Opskrift på søde og luftige boller med æblemos. En god måde at bage svampede og lækre boller på er ved at tilsætte æbmos til dejen. Det giver nogle svampede og lækre theboller. Find en nem opskrift på boller med æble mos lige her.
Print opskrift Pin opskrift
52 minutter
Antal: 16 boller

Ingredienser

  • 50 gram gær
  • 400 gram æblemos
  • 2 dl. varm vand
  • 1 tsk. groft salt
  • 1,5 spsk. stødt kanel
  • 80 gram blødt smør
  • 800 gram hvedemel
  • 1 stk. æg(pisket)
  • evt. lidt perlesukker(kan undlades)

Fremgangsmåde

  • Opløs gær i det lune vand. Tilsæt æblemos.
  • Tilsæt salt, kanel, det bløde smør og halvdelen af melet. Ælt kort og tilsæt resten af melet, men hold igen med lidt af det. Måske er dejen nu tilpas blød. Ælt til dejen er blank.
  • Lad hvile under et klæde i 30 min.
  • Form 16 boller og kom to bageplader med bagepapir. Dæk med et rent viskestykke og lad efterhæve i 15 minutter, mens ovnen varmer op til 180 grader(ved varmeluft) - eller 200 grader uden varmeluft. . Pensl forsigtigt med pisket æg og måske et drys perlesukker
  • Bag bollerne i ca. 12 min. til de er gyldne og lyder let hule, når der bankes let på bunden.
  • Nyd de nybagte boller som de er eller med et lag smør.

Noter

Boller med æblemos

De her boller med æblemos smager herligt. Jeg er ret begejstret for sødmen fra både kanel, men også æblemosen. Det miks holder.
Tip.
Du får de fineste runde boller ved at trille hver enkelt af dem på bordpladen ved at skubbe tommelfingeren ind under, mens du former den. På den måde får du en samling under bollen, som så kan samles ved at knibe dejen sammen. Håber det giver mening? Ellers prøv dig frem.
Fine kuglerunde æbleboller, med en blank overflade fra pensling af æg. Åh, det er lækkerier.
Velbekomme!
boller med æblemos

Kageopskrifter med æble

Jeg kunne skrive side op og side ned om min store kærlighed til… æbler.

Ham eller hende der opfandt den smukke røde eller grønne runde frugt, som vi selv herhjemme i Danmark har det optimale klima til, har gjort os en stor – STOR tjeneste.

Æbler smager jo fantastisk som de er, sådan at hapse i forbifarten, når den lille sult melder sig. Eller som fyld i salater, varme gryderetter, i brød og boller eller i kager…. Æblekager, æblemuffins, boller med æblemos. Jeg er vild med det. Jeg har ikke en favoritopskrift på kager med æbler herinde på bloggen. Jeg elsker dem ALLE! Her er bare et lille udpluk(eller skulle jeg sige æblepluk!) af nogle af dem. Måske de er noget for dig også?

Velbekomme!

Butterdejstang med æble og marcipanÆblekage med kokoslågÆblekage med sprød smuldredej

Nyt fra Benedictes mad

Så synes jeg det ville være skønt, om du gør ligesom mange andre og skriver dig op til at modtage en mail, når der er ny opskrift herinde fra. Det gøres her på siden. 

Høres vi ved?

Boller med æblemos

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

2 Kommentarer

  1. ulla falkenstrøm

    jeg vil gerne modtage nye opskrifter har lige bagt chokoladekage med olie spændt på at smage den hilsen ulla

    Svar
    • Benedicte Thrane

      Dejligt at høre. Håber den smager dig😊 Og ønsker du at modtage nye opskrifter er du velkommen til at skrive din mail op i den grå “bjælke”, så kommer de hver gang der er en ny opskrift fra mig. Helt kvit og frit👍🏻
      Hilsen Benedicte

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest