Sprøde fuldkorns boller med byggryn.
Vil du have nogle hjemmebagte boller med bid i? Med masser af fibre og samtidig en nem og hurtig opskrift?
Så prøv at bage de her byggrynsboller. De er perfekte at servere på alt fra morgenbordet, kagebordet eller i madpakken.De smager nemlig godt med både sødt og salt pålæg. Opskriften på boller med byggryn får du lige her:
Boller med byggryn
Boller med byggryn
Ingredienser
- 25 gram gær
- 120 gram byggryn
- 3 dl lunken vand
- 1 dl havregryn
- 2 tsk. salt
- 2 tsk. sukker
- 400 gram hvedemel.
Fremgangsmåde
- Opløs gær i det lunkne vand. Tilsæt byggryn, salt, sukker, havregryn og mel. Ælt grundigt. Brug gerne en køkkenmaskine eller håndkraft. Gerne i ca. 10 min.
- Lad dejen hæve under klæde i 1 time og 30 min. i stuetemperatur.
- Form 10 boller og lad bollerne hæve i 20 min. mens ovnen varmer op til 200 grader (alm ovn) eller 180 grader ved varmeluft. Smør forsigtigt bollerne med smeltet smør, pisket æg eller mælk. Drys med lidt byggryn eller havregryn.
- Bag bollerne i ca. 12 minutter til gyldne.
Du vil måske være interesseret i nogle af de her opskrifter:
Hjemmelavede boller. Duften af hjemmebag der spreder sig i huset er noget af det bedste jeg ved. Forventningens glæder om det der er i vente, når bollerne æltes, hæver og til sidst bliver til dejligt og velduftende hjemmebag i ovnen. Jeg bager altid gode mængde af mine hjemmelavede boller. På den måde kan jeg altid hive lidt op af fryseren hen af vejen. Til morgenbordet, madpakken eller den lille snack.
Koldhævede hvedeboller, Havregrynsboller, Koldhævede grovboller med græskarkerner
Find mine opskrifter på de sociale medier:
Mine opskrifter kan du både finde på alt fra pinterest, instragram og Facebook.
Du er også meget velkommen til at gøre som mange andre har gjort og skrive dig op til at modtage en mail, når der er nyt herinde fra.
Høres vi ved?
Mange hilsner, Benedicte
0 kommentarer