Bresaola forret med burrata på en bund af rucola. Det er absolut en af mine nemmeste forretter og den er perfekt at servere på de dage, hvor du ikke har tid, men gerne vil servere noget godt for mennesker omkring dig – ikke mindst dig selv.
Jeg lavede den til nytår, hvor vi skulle med bringe en dessert. Så fordelte jeg burrataosten ved bordet, så alle fik lidt af den magiske ost. For det er ingen hemmelighed, at det smager skønt sammen.
Bresaola er en lufttørret italiensk oksepølse i tynder skiver. Den er saltet og delikat og kan nydes i små mængder, da smagen er intens. Jeg serverer gerne den her bresaola på salat med brød til, fx. tynde skiver af ristet flütes. Det smager skønt.
Bresaola forret
Bresaola forret
Ingredienser
- 2 håndfuld rucola (svarer til en pose)
- 150 gram breasola
- 30 gram pinjekerner
- 1 stk. gulerødder
- 2 tsk. mørk balsamicoeddike
- 3 tsk. finthakket rødløg
- 1 kugle burrata ost
Fremgangsmåde
- Kom rucola i bunden af et fad.
- Rul breasolaskiver sammen- kom et par blade i hver enkel
- Drys med finthakket rødløg
- Skær helt tynde skiver af en gulerødder
- Kom en burrata kufle i midten. Drys med balsamicoeddike, hakket rødløg og pinjekerner, som er ristet let på en pande.
Flere opskrifter på lækre forretter
Det er top lækkert og ganske nemt at sende flere små fade med lækre små forretter, som man kan nipse løs af. Det er planen, at jeg vil gøre netop det til foråret, når vi kar konfirmation i huset. Så kan maden laves og anrettes dagen før og blot stilles frem på dagen. Det er lækkert.
Du vil måske være interesseret i nogle af disse opskrifter
Det er skønt at starte et godt måltid med en forret. Alt fra en personanrettet forret til sådan en man hapser af fra et fad, som den her bresaola opskrift. Prøv også nogle af de her som forretter:
Blinis med stenbidderrogn, Baba ganoush, Tomat med burrata og basilikum
0 kommentarer