Citronkage med citronglasur

Gæstemad, Opskrifter på kager

Det skønneste citronkage med citronglasur. Det er lige hvad den er, den her citronkage. Sådan en frisk lille sag, der smager sødt og syrligt på samme tid. Citronkagen bliver dejlig saftig og ingenlunde tør. Måske på tredjedagen? Men der er den for længst spist. Tro mig. Det går stærkt. 

Top citronkagen med en glasur rørt af flormelis og citronsaft. Det er vi ihverfald vilde med. Sørg for at have et par citroner på lager og sæt ellers i gang med at bage citronkage. Opskriften er nem og lige til at gå til. Så hvis du følger opskriften, burde du om ca. en times tid stå med en lækker og lun citronkage 🙂

Server til eftermiddagskaffen eller som en dessertkage. Det dur´den også til.

Sådan laver du en lækker citronkage

 

citronkage med citronglasur

Citronkage med citronglasur

den bedste citronkage

Citronkage med citronglasur
Print opskrift Pin opskrift
1 time

Ingredienser

  • 2 æg
  • 210 gram sukker
  • 180 gram hvedemel
  • 2 tsk. bagepulver
  • 60 gram smør
  • 1,5 dl mælk
  • 1 stk. citron(skal og saft)

glasur

  • flormelis og og citronsaft(af ca. 1 citron)

Fremgangsmåde

  • Tænd ovnen på 180 grader. Pisk æg sukker til en luftig masse. Vend bagepulver med mel og rør i dejen skiftevis med mælk. Rør smør i og til sidst citronsaft og skallen af citronen.
  • Kom dejen i en smurt springform og sæt i ovnen i ca. 35 minutter til kagen er fast og let gylden.
  • Rør en glasur af flormelis og citronsaft. Kom ud over den afkølede kage.

Kager!

Og kager er da noget af det bedste, ikke? Forventningens glæde, når kagen ligger i ovnen og bliver større og større og mere og mere gylden.

Om det er bradepandekager, luftige kager, cremede kager, kager i lag, syrlige kager, søde kager, tætte kager, mættende kager, “en stykke til, tak” – kager…..! Det er da lige meget. Bare kager.

Vi napper dem alle med. Herhjemme bliver der bagt. Som i rigtig meget bagt. Ofte er det gengangere, ala de kager, man ved bare bliver gode. Hver gang. Det kunne være denne her brownies eller det kunne være den her æblekage æblekage med smuldredej.

Vi forsøger os også meget gerne med nye opskrifter. Det kan være en idé der lige popper op nede i supermarkedet, når jeg ser en special melsort, nyt krydderi  eller en eksotisk  frugt – eller det kan være inspireret af en kage jeg har fået på en cafe. Så kører “kagehjernen” på fuld skrue. Når det så lykkedes, er det ren lykke. Gør det ikke, så er det ikke noget jeg taler højt om. Det er simpelthen sååå mega irriterende,  når det ikke er lykkedes og en kage klasker sammen, bliver tør eller bare ganske enkelt…. uspiselig. Selv for kedelig til at komme i en romkugle(det siger ikke så lidt vel?)

Er du vild med kager ligesom os herhjemme er det bare at sætte i gang. Måske du finder inspiration herinde?

Klar, parat, bag!

Kh Benedicte 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest