Få her min lækre opskrift på en dadelrulle med nødder, birkes og kokosolie. Kom på brødet som pålæg, nyd som en sundere slik, eller kom i børnenes madpakke som den søde snack.
Fidusen bag den helt suverænt gode smag i den her opskrift på dadelruller er at mandlerne ristes let i kokosolie på en pande. Det giver en skøn smag, som får smagen frem i nødderne, men giver samtidig sprødhed til rullerne.
Dadelrulle med nødder
dadelrulle med nødder
Ingredienser
- 2 spsk kokosolie
- 500 gram dadler(uden sten)
- 3 spsk. birkes
- 1 spsk. kokosolie
- 175 gram mandler(eller blandet mandler, hasselnødder)
- 1/4 tsk. stødt kanel
Fremgangsmåde
- Smut mandler og eventuelle nødder. Hak let groft på en minihakker/foodprocessor
- Smelt 2 spsk kokosolie på en pande og kom birkes heri. Vend rundt et minut. Kom til side. Kom en spsk olie ved og vend mandler/nødder et par minutter, blot til de dufter. De skal ikke tage mere end en smule farve(det bringer smagen frem)
- Blend dadler og kom på panden med nødderne. Vend rundt i ca. 4 minutter til ensartet masse. Kom kanel ved. Kom birkes ved og pres i blandingen. Blandingen kommer nu på et stykke bagepapir og formes til en pølse. Lad det afkøle i køleskabet og skær i skiver. Her kan den holde sig i op til en måned i en tæt beholder.
Du vil måske være interesseret i nogle af disse opskrifter:
Sunde müslibarer med nødder, dadler og kokosolie, Hjemmelavet sød snack med abrikoser, Müslibar med abrikos – god i madpakken
Benedictes mad på de sociale medier:
Inspiration til flere opskrifter? Find mine nyeste opskrifter på enten pinterest, Facebook eller instagram. Eller gør som mange andre og skriv dig op til at modtage en mail, når der er nye opskrifter herinde fra. Helt kvit og frit!
Pas på dig selv. Vi høres måske ved,
Kærlig hilsner Benedicte
0 kommentarer