En gammeldags æblekage med makroner – eller skulle man kalde det klassisk æblekage er noget af det bedste!
Fra de første æbler er modne og hele vinteren igennem er det en af de bedste desserter og kage der findes. Her har jeg lavet en gammeldags æblekage opskrift med makronrasp, men der er mange måder at gøre det på. Og du vil skam ikke høre et ondt ord fra mig hvis du skifter raspen ud med smør og sukker ristet tvebakker eller rasp. Gør lige som du synes, bare du nogle lunde følger målene her.
Gammeldags æblekage med makroner
Gammeldags æblekage med makroner
Ingredienser
- 550 gram æbler(skrællet vægt uden kerner)
- 50 gram sukker
- 1 tsk. vanillesukker
- 5 spsk. vand
- 200 gram makroner eller makronrasp
- 2,5 dl. fløde
Fremgangsmåde
- Brug enten en færdiglavet æblemos eller lav den som følgende.
Æblemos
- Skræl æbler og fjern kernehus. Skær i grove bidder og kom i en gryde med vand, sukker og vanille. Lad det simre i ca. 10 minutter under låg. På den måde har den stadig bid, men du kan lade den koge længere for en mere lind mos. Afkøl.
- Pisk flødeskum let.
- Knus makroner i en pose med en kagerulle eller håndfladen eller bruge færdig makronrasp.
- Fordel æblemos lagvis med rasp til der ikke er mere og kom flødeskum på toppen. Fordel evt. ribsgele på toppen og lidt mynteblade eller servér blot som den er.
Du vil måske være interesseret i nogle af disse opskrifter
Æblekage med kokoslåg, Æblekage med sprød smuldredej, Boller med æblemos
Klassiske desserter
Der er nogle desserter der aldrig går af mode. Den her er en af dem. Det er kager og desserter som er lavet igennem generationer og stadig ger populære fordi de bare smager så skønt. Selvom om sværhedsgraden er ganske nem og den ikke kræver et fyldt køkken og køleskab er resultatet så herligt. Jeg selv bliver helt nostalgisk, når jeg selv får det serveret. Og selv laver jeg det til min egen familie. Og de elsker det!
Benedictes Mad på de sociale medier
Vil du blive opdateret på mine nyeste opskrifter?
Så kan du finde dem på både Facebook, pinterest og instagram. Håber vi ses?
Mange hilsner Benedicte
0 kommentarer