Børnegløgg. Når de voksne får gløgg i den søde juletid er det rart at der er lidt til børnene også.
En børnegløg med solbærsaft og æblejuice er en nem måde at lave et lille glas gløg til børnene også. Fik jeg nævnt at den selvfølgelig er helt alkoholfri, smager godt og dermed også er et godt alternativ til gravide eller andre der gerne vil undgå alkohol.
Der er noget særligt over den hyggelige og kolde juletid og et glas varm julegløgg hører sig til. I hvert fald for de fleste voksne. Og så er det da egentlig en skam, at der ikke er noget til børnene.
I år er julen lidt særlig. Alle er sendt hjem på grund af corona. Det betyder tidlig pyntning af juletræet, for noget hyggeligt og genkendeligt må vi da have, ikke ? Så træet er kommet tidligt indenfor og i forgårs blev det så pyntet. På en super hyggelig og dejlig torsdag aften.
Jeg elsker gløgg og prøver altid at finde en anledning til at få et bette glas i december måned. Og børnene? De skal da ikke snydes for muligheden. For det er lidt hyggeligt med et lunt glas med de gode sager i bunden. Så vi lavede en portion børnegløgg og børnene var ret begejstrede. Julemusik, æbleskiver, gløgg og juletræspyntning. Så er julen for alvor i gang.
Sådan laver du en portion børnegløgg som passer fint til en 4-6 børn.
Prøv en nem opskrift på gløg til børn. En børnegløgg er en god måde, at børnene kan være med til at få et glas gløg ligesom de voksne i juletiden.
Børnegløgg
Børnegløgg
Ingredienser
- 5 dl. solbærsaft-(koncentreret) fx. ribena eller rynkeby eller anden
- 4 dl. æblejuice
- 1 stk. kanelstang(kan undlades)
- 30 gram hakkede mandler (smuttede mandler)
- 30 gram rosiner
- 4 stk. nelliker(kan undlades)
- evt. lidt vand, hvis den synes for stærk.
Fremgangsmåde
- Kom alle ingredienser i en gryde og varm langsomt op. Hvis den synes den er for stærk, kan der spædes op med lidt vand.
- Servér i fine glas med en ske.
0 kommentarer