Sirupskage med smørcreme uden appelsin – den skønneste kage med sirup. For mange er det særligt en julekage, for mig skal den da bare laves året rundt. For den smager så dejligt, holde sig længe og kan laves med eller uden smørcreme. Aller helst med, ikke?
Nogle hælder til, at der skal skal appelsinmarmelade i smørcremen, vi laver gerne uden. Så synes alle i familien at den er aller bedst. Men du kan sagtens tilsætte marmeladen for den mere klassiske udgave( evt. se mere under opskrift).
Sådan laver du den bedste sirupskage uden appelsin
Sirupskage med smørcreme
Ingredienser
- 200 gram sirup
- 100 gram brun farin
- 50 gram smør
- 2 dl. kærnemælk
- 2 tsk. stødt kanel
- 1 tsk. nellike
- 1 tsk. natron
- 200 gram hvedemel
Chokoladeglasur
- 100 gram flormelis
- 2,5 spsk. kakaopulver
- vand til en passende konsistens.
Smørcreme
- 100 gram smør
- 100 gram flormelis
Fremgangsmåde
- Kom sirup, smør og brun farin i en gryde og smelt.
- Rør mel med nellike, natron og kanel og pisk med kærnemælk og den afkølede sukkermasse.
- Tænd ovnen på 185 grader og kom dejen i en smurt eller beklædt springform på ca. 22 cm. i diameter.
- Kom dejen i og bag kagen i midten af ovnen i ca. 40 minutter til den er let fast, når der trykkes let i midten af kagen
- Den afkølede kage skæres over på tværs. Er den bulet en anelse op på midten kan det skæres af.
- Rør en smørceme af flormelis og smør. Marmelade vendes i til sidst.
- Smør kagen med smørcreme i midten og fordel chokoladeglasur henover.
- Lad glasuren størkne let, inden der skæres i den.
- Kagen holdes sig godt på køl i op til en uge. Kagen kan sagtens fryses ned med og uden smør creme, men ikke med glasur, da den karakereler. Den kan spises med holder sig ikke så pæn på overfladen.
Sirupskage med smørcreme uden appelsin
Hver familie sin tradition. Hos os laver vi sirupskage og undlader appelsinmarmelade i smørcremen. Du kan dog sagtens vælge at tilsætte en anelse, dvs. ca. 1 dl. appelsinmarmelade til smøcremen.
Kagen er med blot 50 gram smør til hele opskriften og det giver den her let klæg og søde kage, som har sin helt egen konsistens. Det er det der gør den allerbedst og jeg er virkelig vild med den, fordi den er så meget anderledes end en klassisk skærekage. Jeg kan sagtens finde på at bage den og undlade smørcremen og så bare spise som små hapsere af sirupskagen. Mums jo.
Fryses ned kan den også sagtens og kan holde sig et par måneder på frys.
Du vil måske være interesseret i:
skøn og nem honningkage, Peberkager – de bedste julesmåkager, Julestjernekage med kanel
Tak fordi du læste med. Det glæder mig meget 🙂
Du er meget velkommen til at gøre som mange andre og skrive dig op til at modtage en mail, når der er ny opskrift herinde fra mit madunivers. Du er også velkommen til at skrive en kommentar eller sende stjerner afsted. På den måde kan andre se, at opskriften er afprøvet og go nok 🙂
Madglade hilsner,
Benedicte
Klassisk god sirupskage