Grillet spicy kylling

Grill, Hverdagsmad til store og små

Grillet kylling med lime og chili –  der er smæk på smagen, når du tilbereder kyllingen på den her måde. Kom på grillen eller en grillpande og lav de mest saftige og krydret stykker kylling. 

Her får du en opskrift på grillet citron kylling filet. Mør og lækker kylling på grill

Du har sikkert prøvet at få et stykke kyllingekød serveret, som er noget i den tørre ende? Jeg har i hvertfald og nogen stor fornøjelse er det ikke! Men afsætter du bare lidt tid af til marinering af kødet er det nemt at stege et stykke kyllingebryst eller inderfilet, som bliver dejlig mørt og får godt med smag fra krydderier.

I denne her opskrift er det lime eller citronsaft der gør hele forskellen. Det mørner kødet og får samtidig krydderier til at trænge ind i kødet. Her er der godt med smag fra krydderier, men er du ikke til den let stærke smag kan du halvere mængden af cayennepeber og chili.

Grillet kylling med lime

Grillet kylling med lime

Grillet kylling med lime

Grillet kylling med lime og chili - saftig og lækker opskrift på kylling i krydret citron sauce
Print opskrift Pin opskrift
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 4 stk. kyllingbryst
  • 2 stk. citron(saften heraf)
  • 2 tsk. flagesalt
  • 2 tsk. hvidløgssalt
  • 2 tsk. friskkværner peber
  • 2 tsk. løgpulver
  • 2 tsk. tørret oregano
  • 2 tsk. cayennepeber
  • 1 tsk. selleripulver(kan undlades)
  • 1 tsk. tørret chili(eller 1 hel chili uden kerner finthakket)
  • 1 spsk. olie

Fremgangsmåde

  • Kom kylling i en pose og bank let med en kagerulle eller håndfladen på begge sider.
  • Kom krydderier i en skål og rør sammen og vend med citronsaft og olie.
  • Fordel med kylling og lad gerne hvile i ca. en halv time, hvis du har tid til det.
  • På grill:
    Kulgrill: steges på indirekte varme under låg i ca. 20 min. til kødet er lige akkurat gennemsstegt -Vend uderrvejs.
    Læg evt. på direkte varme et par minutter til sidst så kyllingen får grillmærker.
  • På gasgrill:
    Steges på lav varme under låg i ca. 20 min. til kødet er gennemstegt. Vend halvvejs. 
     
  • På pande: Steges på en grillpande smurt med lidt olie i ca. 20 min. på lidt over mellemvarme. Vend undervejs og skru op til sidst for at få grillmærker. 

 

Grillet kylling med lime

Opskrifter med kylling:

Kylling er det oplagte stykke kød i hverdagen og nu også til de mere festlige lejligheder. For få år siden synes jeg sjældent man fik kylling serveret ved mere festlige lejligheder, men det gør man i dag.  For personligt synes jeg, at tilberedes kyllingebryst helt perfekt og får lidt marineringstid oveni – ja så kan det næsten ikke gå galt. Kylling er magert, kylling kan varieres i det uendelige og bruges i de fleste verdenskøkkener og så er det nok det stykke kød, som flest kan lide og gerne spiser. Også den voksende gruppe af flexitarer, som holder sig fra andre former for kød, men gerne spiser fjerkræ og fisk.

Perfekt tilberedt får du her et stykke grillet kylling med lime, som kan serveres på 100 vis af måder med lige det tilbehør du foretrækker. Laver jeg det til mig selv, serverer jeg det med en god og fyldig salat. Så er jeg glad, mæt og veltilpas og ikke for tung i mavsen(om du forstår!)

Salater kan typisk være en af de her, som jeg så tilpasser efter årstid:

Sommersalat med rugbrødschipsspidskål og pærersalatEnkel sommersalat

 

Grillet kylling med lime

Det er super rart, at du kigger forbi og det gør mig så glad og tilfreds. Jeg er sikker på at du nok er lige så madglad som mig og derfor håber jeg at du finder masser af inspiration i mit madunivers. Opskrifter er her efterhånden mange af og mon ikke er der et par stykker i mellem som er noget for dig?

Jeg håber vi høres ved!

Madglade hilsner, 

Benedicte 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest