Grovboller med kærnemælk og kerner

Opskrifter på brød, Tips til madpakker

Brød med kærnemælk og kerner. Se det kan noget. Det der miks. Og de her bløde og luftige grovboller med kærnemælk og kerner kan virkelig også noget. Sådan nogle gode af slagsen der bare hurtigt ryger. Og pludselig er bagepladen tømt! Og fryses ned kan de så også. På den måde har du altid lækre boller på lager. Måske til madpakken, morgenbordet, mellemmaden?

Portionen her rækker til 24 (sådan cirka) grovboller med kerner. Og se det er jo lidt mange. Ja, altså ikke for os. Men herhjemme bor jo ligesom 4 børn og deres sultne forældre og så skal jeg da love for at de hurtigt for ben at gå på. Inde under opskriften kan du justere i mængden. På den måde kan du jo selv justere i antal. Og det sådan lidt smart jo 🙂

Brød med kærnemælk og kerner

Brød med kærnemælk og kerner

Om du foretrækker det her brød med kærnemælk og kerner eller som et brød er op til dig. Bager du det som et brød, deles dejen i to og formes i to brød. Samme hævetid som boller, samme grader i ovnen. Blot en fem minutter til mere i ovnen. Jeg kan også sagtens finde på, at bage halvdelen som boller og den anden halvdel som brød. Så får man en blanding.

Hjemmebagte bagværk er noget af det bedste. Ikke mindst duften. Og det gør de her boller også. Altså dufter skønt.  Duften er det halve af oplevelsen.

Mine børn synes det er dejligt at få boller som de her med i madpakken. De holder sig saftige og luftige og smager dejligt både med salt pålæg som skinke, kalkun, kylling, flødeost, mild skiveost med mere. Men lige så godt med det sødere pålæg som figenpålæg, pålægschokolade, eller peanutbutter. Det er altså herlige sager.

Grovboller med kærnemælk og kerner

Opskrift på saftige og herlige boller med kærnemælk og kerne. Sunde, fiberrige og saftige
Print opskrift Pin opskrift
1 time 26 minutter
Antal: 24 boller

Ingredienser

  • 50 gram gær
  • 7 dl kærnemælk
  • 2 dl varm vand
  • 1 spsk. groft salt
  • 925 gram hvedemel
  • 200 gram rugmel
  • 50 gram græskarkerner
  • 100 gram hørfrø
  • 1 spsk. sukker
  • evt et drys af sesamfrø

Fremgangsmåde

  • Opløs gær med kærnemælk og den lune vand. Rør rugmel, hvedemel, kerner, hørfrø , sukker og salt heri. Hold dog en smule igen med lidt af rugmelet. (Måske bruger du et mærke der kræver lidt mindre)
  • Ælt dejen smidig. Lad den hæve under et klæde i 35 minutter.
  • Form nu ca. 24 boller- ca. 12 pr. plade.
  • Lad bollerne efterhæve i ca. 25 min. mens ovnen varmer op.
  • Tænd ovnen på 180 grader(varmeluft hvis du bager to plader af gangen. 200 grader alm. ovn, hvis en plade af gangen.)
  • Du kan vælge at komme et lille drys af kerner, som fx. sesamfrø over bollerne inden bagning.
  • Bag i ca. 15 min til bollerne er let gyldne.

Brød med kærnemælk og kerner

Du vil måske være interesseret i:

Hjemmebagte boller med havreklidKoldhævede 5 korns boller – sprøde og sejeBoller med sigtemel

Tak fordi du læser med. Det gør mig rigtig glad. Jeg håber du kan bruge mine opskrifter! Vil du blive orienteret når der er nyt herinde fra mit madunivers er du velkommen til at gøre som mange andre og skrive dig op til at modtage en mail. Det gøres her på siden.

Du kan også finde Benedictesmad.dk på de sociale medier. Ses vi der?

Kh, Benedicte

 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

6 Kommentarer

  1. Lotte Holm

    Jeg har lige bagt dine boller. Mums! De blev rigtig gode. Vi har håndværkere gående, så der blev ryddet godt ud i brødkurven til formiddags kaffen 🙂 Tak for en god opskrift. Lotte Holm Rørvig

    Svar
    • Benedicte Thrane

      Det var bare dejligt at høre at de kunne glæde både håndværkerne og jer.
      De smager nemlig bare godt de boller👍🏻
      Tak for den søde melding😊
      Hilsen Benedicte

      Svar
  2. Line. H. J.

    5 stars
    Jeg ud skiftede rugmel med grahamsmel og sukker ud med revne gulerødder, (235 gr) holdt igen med hvedemelet, så endte ud i 400 gr grahamsmel og 725 hvedemel. Dejen blev en smule mere klistret, men hold nu fast hvor blev de gode ikke sidste gang dem her blir bagt. Mums 😋😋

    Svar
    • Benedicte Thrane

      Hejsa 😊

      Dejligt at høre. Lyder godt med de revne gulerødder. Tak for at dele 👍🏻
      hilsen Benedicte

      Svar
  3. H.Frank

    5 stars
    Perfekte osse som brød 😀

    Svar
    • Benedicte Thrane

      Dejligt at høre med brødet. Godt tip 👍🏻😊
      Mange hilsner, Benedicte

      Svar
5 from 2 votes

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest