Boller med havreklid. Bløde, luftige og lækre boller med havreklid. En havreklid opskrift der er nem at gå til og en god måde at få brugt de sunde og meget fiberrige havreklid.
Kom de fiberrige klid i den her opskrift på boller og smæk nogle dampende varme og lækre boller på bordet. Du bliver garanteret dagens mand i skysovs!
Opskrift på brød med havreklid
Boller med havreklid
Boller med havreklid
Ingredienser
- 25 gram gær
- 4,5 dl. lunken vand
- 1 spsk. honning
- 2 tsk. salt
- 170 gram havreklid
- 550 gram hvedemel
- 2 spsk. olie
- 70 gram græskarkerner
Fremgangsmåde
- Opløs gær med lunken vand.
- Kom salt, honning og havreklid med og ælt dejen. Kom hvedemel ved samt olie og græskarkerner og ælt dejen til den er fast, men fugtig. Lad hæve under et klæde i ca. 30 min.
- Form nu ca. 15 -20 boller og sæt på to bageplader. Lad dem efterhæve i ca. 25 min.
- Tænd ovnen på 180 grader varmneluft(200 grader alm. ovn).
- Pensl forsigtigt bollerne med mælk og drys lidt havreklid på.
- Bag bollerne i ca. 12-14 min. til de hævet op og lyder let hule, når der bankes på bunden.
Andre skønne hjemmelavede opskrifter med fibre og kerner
Fibre findes i mange fødevarer, i alt fra broccoli til grovbrød. Fibre giver maven noget at arbejde med og giver en længere mæthedsfornemmelse, når du spiser brødet og stabiliserer blodsukkeret en smule. Når du er kigget forbi min opskrift på boller med havreklid er der jo den mulighed at du, ligesom jeg, er pjattet med hjemmebag?
Derfor skal du da ikke snydes for mere inspiration til mine andre opskrifter på grovboller, vel? Jeg har mange og fælles for dem er at de indeholder grovmel og kerner.
Her er bare nogle af dem:
Grovboller med graham og hørfrø
Grovboller med 5 korns blanding
Hvad er havreklid?
Hvedeklid er skaldele fra hvedekerner og er spækket med fiber.
Der er ikke den store(som i ingen bageevne) i netop hvedeklid og derfor bruges det mere som en smagsgiver. Men dit bagværk med hvedeklid får altså den ekstra fibre og brødet får en god og tæt krumme. Derfor er andelen af hvedeklid heller ikke meget stor i opskriften, og andelen af hvedemel er større. Det ville gøre brødet flat og alt for tungt. Derfor.
Tak fordi du læste med. Det gør mig rigtig tilfreds i mit madglade hjerte! Hvis du har lyst til at se mere til mine opskrifter kan du skrive dig op til at modtage en mail, når der er ny opskrift fra mig. Kvit og frit (det gøres her på siden)
Vi høres ved!
Kh. Benedicte
Wow, de bedste havreklidboller, som jeg indtil videre har bagt.
Mange tak for opskriften.
KH
Henrik
Kære Henrik,
Det glæder mig bare så meget- tak for at melde tilbage til glæde for mig – og andre.
Rigtig god dag fra Benedicte😊
Har du opskrifter med meget lidt hvede ?
Hejsa,
Hvis vi taler om en kage kan jeg anbefale den her lækre sag https://benedictesmad.dk/blaabaer-taerte/
og er det boller har jeg det her som godt nok er et brød fx. https://benedictesmad.dk/stenalderbroed/
Boller knapt uden hvede har jeg ikke – pånær mine lchf broccoliboller som du også finder på min side…
God fornøjelse😊
Brugte ca 50 g femkornsblanding istedet for mel. Stadig luftig og lækker
Hej, Dejligt at høre at opskriften også bliver dejlig med lidt ekstra kerner. Hilsen Benedicte