Knuste kartofler – perfekt som anderledes tilbehør med kartofler.
Knuste kartofler er da total op i tiden. Det er billigt, miljøvenligt og så er det samtidig en “stop madspild” ret, da du kan bruge kartofler fra gårdagens middag i stedet for at smide ud eller lave til en klassisk omgang brasede kartofler. Jo vist smager det godt, men de her knuste kartofler? Det er bare endnu bedre.
Samtidig er det en lidt sjov og hurtig ret at lave, da kartoflerne bliver maste(om man vil) med bagsiden af et glas. På den måde får du en større flade til at blive gylden og sprød i ovnen. Jeg siger dig. Det er bare så godt.
Du har ganske sikkert et drikkeglas eller lignende i dit køkkenskab med en sjov bund med en bule i. Sådan en er helt perfekt at lave de knuste kartofler med. Parmesan og hvidløgssmør er de to ingredienser der sammen giver en herlig smag. Måske et drys persille eller purløg ved servering? Du bestemmer.
Nem opskrift på knuste kartofler
Knuste kartofler
Knuste kartofler
Ingredienser
- 8 stk. mellmstore spisekartofler(kogte)
- 8 tsk. hvidløgssmør(eller smør rørt med 1 fed hvidløg)
- 8 tsk. revet parmesan
- flagesalt og peber
Fremgangsmåde
- Kog kartofler med eller uden skræl.
- Læg kartoflerne på en bageplade med bagepapair. Med bagsiden af et glas presset let på hver kartoffel, så de blevet let flade. kom hvidløgssmør på hver sæt i ovnen i ca. 15 min. Kom revet parmesan over og sæt tilbage i ovnen til de er gylden.
- Ved servering krydr med flagesalt og peber
Du vil måske være interesseret i en af følgende opskrifter.
Kartofler kan altså noget. Det er en af de afgrøder vi selv kan dyrke i massevis herhjemme i landet og kvaliteten er god. Jeg har desværre i en årrække ikke været så godt til at servere kartofler, men det er stille og roligt kommet tilbage og jeg er nu mere end nogensinde topmotiveret for at lave endnu flere opskrifter. Børnene elsker det. Det er sundt, er en billig råvare og kan jo varieres i det uendelige….
Sprøde hasselback kartofler, Ovnbagte kartofler med citron, Flødekartofler – cremede flødekartofler i ovn
Tak fordi du læser med. Det gør mig super glad og tilfreds. Jeg håber du kan bruge opskriften. Du er meget velkommen til at sende kommentarer eller stjerner efter opskriften. På den måde kan andre se, at den er afprøvet?
Mange glade køkkenhilsner,
Benedicte
0 kommentarer