Hakkebøffer med ost indeni med bacon viklet omkring!
Har du, ligesom vi herhjemme en svaghed for smeltet ost og bacon i øvrigt, tror jeg du vil blive overbevist. De her hakkebøffer fyldt med ost er virkelig en vinder!
Forestil dig en klassisk hakkebøf, men når du så skærer i den, finder du en midte af smeltet ost der bare er… guf! Når du så samtidig får sprødheden og saltsmagen fra bacon! Hvor lækkert er det lige? Lækkert, hvis du spørger mig!
Det er egentlig som en klassisk hakkebøf med bacon i ny forklædning med en lille lækker overraskelse i midten.
Jeg har fået en trend herhjemme med at gå i gemmerne og tilberede klassiske retter til familien. Du ved de helt dejlige danske retter, som vi alle kender og har et forhold til. Når jeg laver dem prøver jeg at forny dem og så ser jeg hvordan familien tager imod dem. Nogle gange er der ikke antydningen af jubel at spore (!)og andre gange er det bare et hit og alle er glade. Det er så, når jeg laver hakkebøffer med ost og bacon. Se det kan alle lide.
Bøfferne med ost fungerer i øvrigt fremragende til en burger også, så kan du enten undlade en skive ost eller du kan gå all in og lave dobbelt op på ost. Både i og udenfor bøffen. Lav gerne en lidt fladere bøf og kom i burgeren.
Hakkebøffer med ost
Hakkebøffer med ost
Ingredienser
- 500 kg hakket oksekød
- 1 stk æg
- 2 fed revet hvidløg
- 1 tsk. groft salt
- 0,5 tsk. frikskværnet peber
- 2 tsk stødt paprika
- 60 gram cheddarost( blokost - alternativt revet ost)
- 200 gram bacon(i skiver)
Fremgangsmåde
- Rør farsen med æg, hvidløg, salt, peber og paprika. Ælt det grundigt.
- Form nu fire bøffer. lav et hul i midten og kom et stykke ost i hver bøf. Luk hullet med kødfarsen. Vikl baconskiver om hver bøf i begge retninger. På den måde lukkes hullet bedre.
- Steg hakkebøfferne med ost gyldne på mellemvarme til de er gennemstegte.
Lignende opskrifter: paneret kotelet med ostefyld, Ovnbagt ret med kotelet og pølser i tomat-flødesauce, Skønne osteboller
Nyeste opskrifter: Du er velkommen til at gøre ligesom mange andre og skrive dig op til at modtage en mail, når der er ny opskrift på bloggen. Det gør du her på siden.
Du kan også finde mine nyeste opskrifter på medier som pinterest, facebook og instagram.
Take care,
0 kommentarer