Hjemmelavet forårsrulle i airfryer med filodej – sprøde og lækre hjemmelavede forårsrulle, hvor der spares på olie, da de tilberedes i en airfryer.
Hjemmelavet forårsrulle i airfryer er virkelig lækkert og egentlig heller ikke så omstændigt. Jeg synes de smager perfekt serveret med sød chilisauce og ris
Laver jeg selv forårsruller, så køber jeg en rulle filodej. Det er simpelthen så nemt. Eneste tricky ting ved dejen er at den nemt tørrer ud, mens den bruges. Så lige så snart pakken er åbnet, så skal der et fugtigt viskestykke eller lignende over dejen som ikke lige er i brug. På den måde holdes kanterne fugtige. For er kanterne først tørre, så er dejen hverken spædende at spise eller nem at arbejde med!
Fik jeg i øvrigt sagt, at “købe forårsruller(“du ved dem der er lavet fra fabrik) er lige så gode til at tilberede i en airfryer, som dem man laver selv!
Hjemmelavet forårsrulle i airfryer
forårsrulle i airfryer
Ingredienser
- 1 pakker/ruller filodej
dit yndlingsfyld eller den her
- 1 bakke bønnespirer
- olie til stegning og pensling
- 1 stk løg- finthakket
- 3 fed hvidløg- fintrevet
- 2 dl edamamebønner
- 2 stk peberfrugter- gerne i forskellige farver - mindre stykker
- 1 tsk hoisinsauce
- 2 tsk soya
- 1 tsk teriyakisauce
- 1 tsk tørret spidskommen
- evt lidt friskhakket koriander (kan undlades)
- 2 tsk hvidløgspulver
- 2 tsk løgpulver
- 2 tsk ingefær- fintrevet
- salt og peber
Fremgangsmåde
- Kom løg og ingefær på pande og steg på mellemvarme til gennemsigtige
- Kom peberfrugt og bønnespirer ved og vend forsigtigt. Steg på lidt over mellemvarme i et par minutter.
- Kom edamamebønner ved, krydderier, soya og teriyaki ved. Vend rundt og lad lidt af væden fordampe ved at stege på høj varme i ca. 3 min.
- Rul filodej ud og hold den resterende dej fugtig ved at lægge et rent og fugtigt viskestykke herover.
- Kom ca. 1 spsk.(med top) I midten af hver filoplade og rul en forårsrulle, dvs. tag det nederste hjørne og rul op til det dækker fyldet. Siderne foldes nu ind mod fyldet og dejen rulles til en forårsrulle
- Pensl med lidt olie. Kom i en airfryer på 180 grader og steg gyldne først på bagsiden i ca. 8 min. og herefter vendes de og steges gyldne på "den pæne side"(som ikke har lukning) i ca. 4 min.
- Hold øje undervejs sådan at de ikke får for meget. De er færdige, når de er sprøde og gyldne.
- Servér fx. med ris, sød chili sauce en friske grøntsager
- tip. Som vist på billedet så kan forårsrullerne laves i forskellige størrelser. Klippes filodejen over på langs er det således muligt at lave små ruller også.
Andre opskrifter på mad i airfryer?
For ærlig talt. Hvor super nemt og lækkert er det lige? Mad der (næsten)kan lave sig selv og mad, hvor man kan minimere mængden af olie og fedtstof.
For inspiration til andre opskrifter lavet i airfryer:
Blomkålsgratin i airfryer, Falafler i airfryer, Blomkål i airfryer
0 kommentarer