Hjemmelavet kirsebærsovs

Alt det andet, Hjemmesyltning, Juleguf

Hjemmelavet kirsebærsovs er den skønneste måde at bringe sommerens lækre modne kirsebær frem igen i løbet af året. Ikke mindst på julens dessert.

Der kan bruges både frosne og friske kirsebær til de syltede kirsebær, som bruges på en hjemmelavet kirsebærsovs. Portionen rækker til et glas, men kan justeres op i mængde. I opskriften er det muligt at tilføje portvin eller en amarettolikør. Det giver ekstra smag til den færdige kirsebærsovs. Serveres den også for børnene kan tilføjes at alkoholen er fordampet undervejs. Men er du til udgaven uden, gør du bare det.

Jeg synes det er så ganske skønt, at servere lidt af sommerens frugter på bordet, på et af årets skønneste og mest højtidelige aftenener som en  juleaften er. Om det er egen kirsebæravl eller købekirsebær er underordnet. Men det er hjemmelavet og bringer tankerne lidt hen på de sidste varme sommerdage. Herligt.

I den her hjemmelavet kirsebærsovs tilsætter jeg den her vaniljesukker. For den er hjemmelavet og smager derfor af rigtig vanilje, men har du en favorit-købeudgave bruger du den eller alternativt en frisk vaniljestang, som røres i sukker inden den kommer i gryden.

Hjemmelavet kirsebærsovs

Hjemmelavet kirsebærsovs

Hjemmelavet kirsebærsovs

så nemt er det at lave en hjemmelavet kirsebær sovs
Print opskrift Pin opskrift
1 time
Antal: 1 glas

Ingredienser

  • 400 gram udstenede kirsebær
  • 130 grams sukker
  • 1,5 dl vand
  • 2 spsk god vaniljesukker
  • 1 spsk majsstivelse samt lidt vand- ca en halv deciliter
  • lidt citronsaft fra en halv citron
  • evt 1 dl portvin
  • evt lidt amarettolikør

Fremgangsmåde

  • Udsten kirsebær
  • Kog vand, vanilje, sukker og citron op. Tilsæt evt portvin og lad simre uden låg i et minut
  • Tilsæt kirsebær og lad simre med i ca. 3-4 minutter.
  • Pisk majsstivelse med en smule vand og jævn med sovsen. Mangler den en smule smag kan tilsættes lidt ekstra portvin eller evn. lidt amarettolikør
  • Hæld på skoldede glas og opbevar på køl. Er glasset helt rent kan den færdige Hjemmelavet kirsebærsovs holde sig i op til et år hvis den opbevares køleskabskoldt.

Andre opskrifter på hjemmesyltning af andet end kirsebærsovs?

Så kan jeg anbefale dig at kigge rundt herinde. Jeg elsker at sylte i mit køkken af både købe frugt og bær, men også af de lækre sager jeg kan høste selv. Der findes ikke noget meget bedre end at sidde i sit bed og bare pille bærrene løs af grenene og ikke lave så meget andet, for man kan ikke lave så meget andet når man sidder der.

Senere rengøres og koges diverse frugter og bær for at komme i glas og nydes resten af året. Åh hvilken herlighed!

Vil du med i haven- sådan lidt med ihverfald? Så kig vider herinde. Måske finder du din helt egen favorit?

Mange hilsner Benedicte

 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest