Hurtigt franskbrød – dejligt nemt, da det blot hæver en gang. Resultatet er en luftigt og lyst franskbrød
Hvordan skal det spises? Gerne med et gavmildt lag smør, en skive mild ost eller marmelade. Jeg er på! Total hygge. Og måske lidt smagen af barndom? I hvertfal for mig! Duften af min mors hjemmebag som barn i 80 og 90 ¨erne. Forventningens glæde over at skulle sætte tænderne i en skive hjemmebagt brød.
Heldigvis ska man ikke vente så længe på at nyde en skive af den her opskrift på hurtigt franskbrød. Det er nemlig klart på under en time fra start til slut. Og resultatet? Et fugtigt og let franskbrød. Skulle der ske det helt utænkelige at der er rester til overs smager det forrygende som toastbrød. Skær i skiver og rist gyldent eller gør som mine teenagedrenge gør. Kom skiver af skinke og cheddarost imellem og rist til skiverne er gyldne og osten smeltet….
Vild med hjemmebag?
Se bare nogle af mine gode opskrifter lige her. For der er intet. Som i intet der slår duften af et hjemmebagt franskbrød og boller. Velduftende og saftige, som bare venter på at blive skåret i skiver og serveret med marmelade, ost, smør. Uhmmm….
Saftige brød med rugkerner, Saftige boller med kærnemælk – koldhævede, Koldhævede Solsikkeboller
Hurtigt franskbrød
Ingredienser
- 50 gram gær
- 3 dl. mælk
- 20 gram smør
- 1 tsk. groft salt
- 1 tsk. sukker
- ca. 500 gram hvedemel
Fremgangsmåde
- Smuldr gær med den ene deciliter mælk(for at aktivere gæren) Drys sukker ved(hjælper med at aktivere også) og lad hvile i 5 minutter. Smelt smør og kom sammen med resterende mælk over gærblandingen. Tilsæt salt og kom mel ved. Hold gerne igen med ca. 100 gram mel. Ælt dejen til den er blank. Kom dejen i en smurt form(enten med smør eller bagepapapir) Lad efterhæve i ca. 20 min.
- Sådan ser den færdig hævede franskbrød ud.
- Bages på nederste rille på 225 grader i ca. 25-35 min. til overfladen er gylden.
0 kommentarer