Jordbær rabarber kage med et sprødt låg af rasp og havregryn.
En dejlig nem sommerkage med rabarber og jordbær, som smager skønt enten med flødeskum, creme fraiche eller vaniljeis.
Kagen kan laves med både frosne eller friske jordbær og rabarber. Derfor er den lige nem at lave, om det er sommer eller vinter. Kagen kan fryses ned, men smager aller bedst nybagt. Velbekomme.
Jordbær rabarber kage
Jordbær rabarber kage
Ingredienser
- 320 gram jordbær(friske eller frosne)
- 300 gram rabarberstykker(friske eller frosne)
- 160 gram sukker
- 2,5 deciliter vand
- 2 tsk. vaniljesukker
- 1 deciliter vand
- 2 spsk. kartoffelmel
- 75 gram havregryn
- 100 gram rasp
- 120 gram smeltet smør
- 25 gram mandelmel
- 1 deciliter rørsukker(eller alm. hvid sukker)
Fremgangsmåde
- Kom rabarber og jordbær i en gryde med 160 gram sukker og 2,5 deciliter vand.
- Lad simre i ca. 5-6 min. Rør kartoffelmel med 1 dl. vand og kom i frugten. Rør til det jævner i ca. et minuts tid på over mellem varme. Smag til med vanilje.
- Kom i tærtefad.
- Fordel først havregryn, dernæst rasp og til sidst mandelmel i den rækkefølge på frugten. Fordel herefter 1 deciliter sukker og til sidst det smeltede smør over det hele. Bag i midten af ovnen på ca. 175 grader i ca. 30 min. til overfladen er gylden og frugterne bobler.
- Nyd varm eller kold med alt fra vaniljeis, creme fraiche eller iskold flødeskum
Rabarberkage med sprød crumble, Rabarberkage med mørdej, Eton mess – en skøn jordbærdessert
Benedictes mad på de sociale medier
Vild med at bage kager og vild med madlavning?
Så kan du finde mine nyester opskrifter på både pinterest, Facebook eller instagram. Det ville være en fest at mødes her!
Hilsen Benedicte 🙂
0 kommentarer