Rabarbercrumble med havregryn – en nem opskrift på en sød og frisk rabarberkage med sprød overflade
Jeg elsker – som i elsker rabarber. Det smager ikke mindre end fantastisk. Både i det søde, som i det salte køkken. Rabarber er egentlig en grøntsag, men hvad gør det, når den er mindst lige så fantastisk i kager, som den er til egenlig mad. En rabarberkage med crumble – sprød overflade er ofte så nem at lave og det er den her også.
Jeg laver den både med friske og med frossent rabarber og synes den let syrlige rabarber er så skøn med den sprøde melblanding på toppen, som også indeholder havregryn.
Nyd den lækre opskrift på hjemmebagt rabarberkage med en klat vaniljeis, creme fraiche eller vaniljeskyr. Det holder altså.
Rabarberkage kan fryses ned, men kan også holde sig i køleskabet i op til 3-4 dage. Men tro mig. Den holder ikke så længe. Den bliver hurtigt spist!
Rabarbercrumble med havregryn
Rabarbercrumble med havregryn
Ingredienser
Fyld
- 400 gram rabarber
- 75 gram sukker
Crumble
- 100 gram sukker
- 100 gram smør
- 100 gram hvedemel
- 110 gram havregryn
- 2 tsk. vaniljepulver eller vaniljesukker
Fremgangsmåde
- Ovnen sættes på 200 grader varme(ved alm. varme- ellers 180 grader ved varmeluft)Rabarberstykker skæres i mindre stykker og vendes med sukker i et tærtefad på ca. 30 cm. i diameter.
- Alle øvrige ingredienser smuldres sammen, til der ikke smørklumper og fordeles over rabarberstykkerne. Fyldet trykkes let over fyldet. Kagen bages i midten af ovnen i ca. 20- 25 minutter til sprød og gylden overflade.
- Servér kagen med vaniljeis, flødeskum, creme fraiche eller skyr vendt med vaniljesukker.
Andre opskriftter
Nem rabarber dessert med makroner, Rabarberkage med mørdej, Skøn rabarber kage med hvid chokolade
Eelsker også rabarber, kender den opskrift til bevidstløshed kannlaves i et snuptag, også god med æbler istedet for rabarber.
Ja, den er så skøn. Og super tip med æblerne. Tænker også pærer er skønt.
hilsen Benedicte