Karrygryde med kylling

Hverdagsmad til store og små

En karrygryde med kylling serverer jeg lidt ligesom en klassisk ristaffel, som jeg husker den fra min barndom.

Den kan serveres helt enkel og uden tilbehør, blot med ris. Men personligt synes jeg at den bliver aller sjovest, når den serveres med alt fra peanuts, æbletern, bananskiver, kokosflager, persille, chiliflager, ananastern eller hvad du foretrækker

karrygryde med kylling

Kylling i karry er en populær klassiker, som kan serveres som en klassisk ristaffel

Karrygryde med kylling

karrygryde med kylling

Kylling i karry med ris og tilbehør er en herlig klassiker, som hele familien holder af. Se den her karrygryde med kylling for en nem opskrift
Print opskrift Pin opskrift
1 time
Antal: 4 portioner

Ingredienser

  • 1 stk løg- finthakket
  • 4-5 tsk. god smagfuld karry
  • 2 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. gurkemeje(kan undlades, er mest for farve)
  • 1 stk æble -i små tern
  • 500 gram kyllingesbryst i mindre tern på ca 1x1 cm
  • 1 dl fløde - 9, 18 eller 38 procent(til sovsen)
  • salt og peber
  • 1 dl mælk(til jævning)
  • 2 spsk. majsstivelse
  • 2 dl boullionvand(1 terning opløst i vandet)
  • 3 dl mælk til sovsen
  • 2 spsk smør til stegning

Fremgangsmåde

  • Kom 1 spsk. smør i en gryde og kom krydderier ved. Steg på høj varme til karry dufter - den må ikke brændes af, men smagen skal komme frem.
  • Kom løg, æbler og kylling i gryden i det smeltede smør. Vend et par minutter til gennemsigtige løg.
  • Kom boullionvand og de tre dl mælk ved og kog op. Ryst majsstivelse med den ene dl. mælk. Kom i gryden og kog op til det tykner. Tilsæt den fede fløde. Sovsen tykner nu.
  • Smag til med salt og peber og lad simre et par minutter til kyllingen er gennemstegt. Smag sovsen til
  • Nyd den færdige kylling i karry med ris og top med fx. æbletern, persille, peanuts eller lignende.

Her har jeg serveret en klassisk kylling i karry med grøntsager og friske og tørrede frugter. Det synes børnene er et hit. På den måde kan de sidde og plukke den hopping ud som de synes.

karrygryde med kylling

Flere familievenlige retter?

Jeg holder sådan af at servere retter, som hele familien kan lide. Med fire børn i huset er det faktisk lidt af en succeskriterie at alle gerne spiser med. En karrygryde med kylling er sådan en af slagsen, netop fordi at børnene kan anrette deres tallerken præcis som de synes.

Andre familievenlige retter som kunne hitte hos dig?

spaghetti bolognese(en skøn klassiker)

farsbrød med fyld(fordi det er lidt af en klassiker, synes jeg)

Kyllingespyd med sataysauce(fordi mad på spyd da er sjovt)

Mange hilsner fra Benedicte

 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest