Klassisk koldskål med æg og kærnemælk

Børnenes Maddag, Desserter

Koldskål med æg og kærnemælk – den bedste sommerhitter! En dejligt og frisk koldskål med æggeblommer, kærnemælk og tykmælk. Den ypperste sommerdessert herhjemme hos os og måske også hos dig?

 

Koldskål med æg og kærnemælk  Koldskål med æg og kærnemælk

Koldskål med æg og kærnemælk

Frisk og klassisk koldskål med æg, kærmnemælk og tykmælk
Print opskrift Pin opskrift
10 minutter
Antal: 2 liter

Ingredienser

  • 2 bægre (4 æggeblommer) æggeblommer
  • 3/4 del-1 dl dl rørsukker(alternativ hvid sukker)
  • 3 tsk. god vanillesukker(alternativ en vanillestang der blandes med sukkeret inden det piskes)
  • 1 liter kærnemælk
  • 1 liter tykmælk
  • 1 stk. citron(saften heraf)

Fremgangsmåde

  • Pisk æggeblommer og sukker til en luftig masse.
  • Kom vanillesukker og kærnemælk ved og pisk. Tiklsæt tykmælk og pisk igen.
  • Smag til med citronsaft og evt. lidt mere sukker eller vanillesukker, hvis du synes den mangler sødme.
  • Servér med kammerjunkere og friske jordbær.
  • En dansk klasisker, når den er bedst!
  • PS. Den her koldskål er ikke lige så sød, som de købeudgaver der er i butikkerne. Når man laver den selv er det en god måde at skøre en smule ned på det søde. Men smag til som det passer.

Koldskål med æg og kærnemælk

En koldskål med æg og kærnemælk er for mig den ultimative sommerting. Om sommeren har vi altid æggeblommer, tykmælk og kærnemælk. Så er det hurtigt lige at røre en koldskål med æg og tykmælk sammen. Sukkermængden kan begrænses noget, når man laver den selv. Se det er ikke så ringe, når mængderne af koldskål er store herhjemme.

Som opskriften viser laver jeg den altid ud af en liter kærnemælk og en liter tykmælk. Du kan selvfølgelig blot vælge at halvere mængden, så du ender med én liter i alt.

Rester af kærnemælk kan fx. komme i de her  pandekager  eller de her kærnemælksboller. Ja, kærnemælk  er egenlig bare godt altid at have på lager. Det smager godt bare at drikke lige som den er, eller komme i brødværk, kager eller bruge som marinering af kylling.

Når du laver den her koldskål med æg opskrift kan du sagtens bruge almindelige æg og bruge hviden med. Der var tider tilbage, hvor friske æg i retter der ikke skulle varmebehandles var bandlyst af frygt for salmonella. Det har man heldigvis fået bugt med. Jeg har dog altså æggeblommer på lager og bruger derfor det. Vælger  du til gengæld at blot at bruge blommen fra det friske æg, må du ikke snyde dig selv for en gang kys- lavet af marengs. Det er skønt. Faktisk også toppet på koldskålen, når det skal være ekstra godt.

Børn laver mad

Det har længe været “my thing”. Det der med børn og mad. Men det har gang på gang slået mig, hvor mange børn der ikke er vant til at være med køkkenet. Og det synes jeg i grunden er så ærgerligt for langt de fleste børn vil gerne hjælpe til og have ansvar.

En koldskål som den her er så nem at røre sammen og er ingenlunde besværligt at lave. Men går man ned i køledisken og køber den færdige hver gang(og fred nu være med det!)- ja, så har barnet jo ikke en kinamands chance for at erfare, hvad grundingrediensen i en klassisk koldskål kunne være. Det synes jeg er ærgerligt, for det er en god erfaring at have med i rygsækken til senere brug i livet. En viden om de retter I selv kan lide at lave. Det kan jo være alt fra de helt klassiske kødretter med kartofler til de asiatisk inspireret. Bare dem I fælles er begejstrede for.

Så er der børn eller børnebørn  i huset vil jeg tilskynde jer til at gå i køkkenet sammen. Start i det små, f.eks, med hjemmelavet koldskål. Om det er pandekager, vafler, at bage boller eller smøre en god rugbrødsmad sammen er lige vidt. Men det at have fingrene i maden sammen og afgive noget ansvar til junior. Det er det der giver total mening. Det er tillid til barnet og en lyst til at det skal lære. Lære om mad, lære at bidrage med mad til alles glæde. Jeg synes konceptet holder.

Tak fordi du læste med helt hertil og god fornøjelse i køkkenet 🙂

 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest