Koldhævede skagenslapper

Brunch, Opskrifter på brød

Koldhævede skagenslapper – opskrift på lækre hjemmelavede skagenslapper

Opskriften giver ti hjemmebagte rundstykker, som bare bringer lykke på morgenbordet og i madpakken for den sags skyld. For de er saftige og sprøde og kan bages med og uden dampovn.

Af melsort bruger jeg gerne en tipo 0 eller tipo 00, men står du uden den går det skam også. Dejen skal æltes i flere minutter, da det er med til at give den helt rigtige skorpe til de nybagte skagenslapper. De kan også fryses ned og lunes i en ovn, brødrister eller airfryer.

Tricket til de her rundstykker er at de ikke behøver se perfekte runde ud. Skær dem lidt tilfældigt og se hvordan de udvikler under hævning og bagning. Her har jeg vendt dem i blå birkes,  men solsikkekerner elller hørfrø kan også bruges. Eller måske en blanding. Dejen hæver over natten eller dagen og det er med til at give den saftige krumme. Velbekomme og god bagning.

Koldhævede skagenslapper

Koldhævede skagenslapper

Flere opskrifter på hjemmebagt morgenbrød

Koldhævede sesambollerKoldhævede rødbedebollerKoldhævede fuldkornsboller

 

Koldhævede skagenslapper

Koldhævede skagenslapper

Koldhævede skagenslapper

opskrift på hjemmelavede koldhævede skagenslapper
Print opskrift Pin opskrift
9 timer

Ingredienser

  • 10 gram gær
  • 4 dl kold vand
  • 2 tsk groft salt
  • 2 spsk olie(til skålen)
  • 600 gram hvedemel - genre tipo 00 eller tipo 0
  • 1 lille brev birkes - eller anden kerner

Fremgangsmåde

  • Opløs gær i vand. Rør rundt og kom salt ved
  • Brug nu gerne en køkkenmaskine om du har og ælt dejen grundigt i ca. 5-10 min. Sæt på køl i en skål -gerne med olie i bunden og lad hæve i min 7 timer- men op til 9 timer er fint.
  • Kom birkes eller andre kerne og kom i en flad tallerken. Tag skålen ud og vend dejen ud på bordet. Skær 10 stykker - gerne med et lidt skævt snit.
  • Vend bollerne over i birkes/drys, sådan at de er rigeligt dækket. Kom på bagepapir. Lad efterhæve i 30 min, mens ovnen varmer op.
  • Bages ved 220 grader - alm ovn. eller ved dampovn også 220 grader. Bages i ca. 15 min til gyldne og sprøde

Noter

 
Tip til de Koldhævede skagenslapper
Som det ses her kommer jeg lidt olie i skålen, når dejen hæver. Udover at dejen ikke sætter sig fast i gryden er det med til at give en sprød overflade til de hjemmebagte skagenslapper.

 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

2 Kommentarer

  1. Eva

    5 stars
    Disse var lette (nemme) å lage og de smakte veldig godt!

    Svar
    • Benedicte Thrane

      Det var da bare så super dejligt at høre. Tusind tak for at dele din oplevelse med opskriften👍🏻
      hilsen Benedicte 😊

      Svar
5 from 1 vote

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest