Koldhævet grydebrød med hvedemel – her får du en nem opskrift med trin for trin og guide på hvordan du laver en professionelt brød. Hjemme!
Hvis du drømmer om et sprødt og luftigt hjemmelavet brød, som jeg personligt elsker at servere – gerne flere gange om ugen, så er det den her opskrift på grydebrød.
Den her opskrift på grydebrød er en ideel opskrift til dig der gerne vil servere og nyde et godt hjemmelavet brød, men ikke ønsker at bruge timer i køkkenet på hele processen med æltning og særlige ingredienser. Den her metode giver et saftigt brød med en sej krumme og en rigtig sprød overflade, netop gå grund af at dejen bages i en gryde eller støbejernsgryde
Koldhævet grydebrød med hvedemel
grydebrød med hvedemel
Ingredienser
- 10 g gær
- 8 dl kold vand
- 1 kilo hvedemel
- 3 tsk groft salt
Fremgangsmåde
- Opløs gær i vand
- Kom mel og salt ved og ælt i et par minutter(evt. på køkkenmaskine) til dejen er samlet, men klistret.
- Sæt på køl med et klæde over imellem 9-16 timer.
- Tag dejen ud og fold den forsigtigt et par gange - fx. med en dejskraber. Luften må ikke slås ud af dejen. Form forsigtigt en kugle og lad efterhæve i 1 time på køkkenbordet
- Sæt et støbejernsgryde med låg i ovnen og varm op til 250 grader i ca. 20 min.
- Spray eventuelt gryden med lidt olie og kom nu forsigtigt dejen heri.Bag med låg på i 35-40 min. Tag låget af og bag yderligere i 10-15 min på 200 grader til sprød og gylden skorpe
- Tag brødet ud af gryden og afkøl på en bagerist
Hvorfor bage et koldhævet grydebrød
Fordi koldhævning minimerer gærmængden og dermed giver et mere saftigt brød, som holder sig frisk længe
Fordi den lave gærmængde simpelthen giver en bedre smag
Fordi når brødet bages i en gryde – eller en støbejernsgryde bliver brødets dej mere fugtigt og overfladen mere sprød
Fordi der skal arbejdes minimalt med dejen og det er jo ganske tidsbesvarende
Endnu en opskrift på hjemmelavet grydebrød
Grydebrød med kærnemælk, Koldhævet grydebrød med ølandshvede, Italiensk grydebrød med tipo 00
Jeg er vild med at bage grydebrød. Det er så nemt og resultatet fejler bare aldrig. Når du først har bagt de første grydebrød og fundet ud af, hvordan det bedst fungerer for dig og din ovn, ja så kan du efterhånden variere i både melsort, men også i den væde du kommer i opskriften.
Derfor har jeg i ovenstående links vist andre opskrifter på grydebrød med andre melsorter og hvor væden kan skiftes ud med for eksempel kærnemælk. På den måde kan man med få ændringer bage et andet brød, men med samme seje krumme og sprøde overflade.
Tip
Når det her koldhævet grydebrød er bagt bør det hvile i mindst 30 minutter. På den måde kan brødet nå at sætte sig og du får de pæneste skiver af brødet.
Du kan bruge lige den hvedemel du har på lager, men har du en hvedemel med højt proteinindhold kan den med fordel bruges. Dette fordi at:
Jo højere proteinindhold – desto mere gluten- desto mere elastisk bagværk med flere luftbobler
Jo højere proteinindhold desto bedre bageevne
Jo højere proteinindhold jo mere kan kan dejen “tåle” at hæve uden at dejen falder sammen.
Sådan der. Du er klar til at bage et lækkert koldhævet grydebrød med hvedemel med en minimal indsats. Jeg synes nærmest at man kan sige, at man med den her opskrift på et koldhævet grydebrød med hvedemel kan bage som en professionel, blot hjemme i eget køkken. Og det er da meget fedt, ikke?
Mange hilsner Benedicte
0 kommentarer