Kylling i tomatsovs er en nem udgave af krydret kyllingebryst i en cremet og lækker tomatsovs. Jeg er ret vild med at bruge creme fine fløde i den her udgave, men de helt klassiske fungerer lige så godt. Den har god smag og er godt krydret og serveres den med friskkogt pasta er det en stor familiehitter herhjemme på spisebordet.
Er der rester kan den sagtens fryses ned og varmes op i mikroovn eller i ovnen. Det kunne for eksempel være på et genopvarmningsprogram, hvis din ovn kan det?
Kylling i tomatsovs
Kylling i tomatsovs
Ingredienser
- 1 stk løg- finthakket
- 4 stk. kyllingebryst
- 3 tsk. tørret hvidløgspulver
- 3 tsk. løgpulver
- 3 tsk. paprikapulver
- 2 tsk. cayennepeber
- 2 tsk. oregano
- 2 tsk. timian
- 2 stk. kartoner eller dåser hakkede tomater
- salt og peber
- 2 dl. fløde(9,18 eller 38 %) eller creme fine (9 eller 18%)
- 150 gram revet mozarella
Fremgangsmåde
- Kylingbryst halveres på langs. Skær nu hvert stykke i 3 stykker.
- Krydr med hvidløgspulver, løgpulver, paprikapulver, cayennepeber, salt og peber. Gnub det godt ind i kødet
- Varm en pande med smør og olie
- Vend løg og steg til gennemsigtige. Kom kylling ved og vend til gyldne. Det tager et par minutter på høj varme(6 på mit komfur) Kom kylling i et ovnfast fad.
- Kom to kartoner/dåser hakkede tomater i panden og krydr med oregano og timian.
- Lad simre et par minutter og kom nu creme fine eller fløde ved. Vend rundt , så det er blandet og kom i fadet med kylling. Fordel revet ost over og kom i ovnen i ca. 18-20 minutter til overfladen er gylden.
- Nyd med friskkogt frisk pasta eller andet...
Andre opskrifter med kylling
Kylling er et hit! Hver uge er det på menuen herhjemme. For det kan jo varieres i det uendelige, er nogenlunde magert og så er det et hit for både børn og voksne herhjemme. Jeg kan ikke vælge min favorit herhjemme, men måske en af de her tre kyllingeopskrifter er noget?
One pot kylling med ris, Lasagne med kylling, Paprikagryde med kylling
Mange hilsner Benedicte
Det er en god, simpel ret som smager godt med krydderierne (vi nøjedes dog med 1 tsk. cayennepeber). Den opskrift gemmes 😊.
Hvor dejligt at høre. Og fint med lidt mindre mængde cayennepeber.
Det kan jo være lidt stærkt.
Hilsen Benedicte😊