Kylling med grøntsager i ovn

Hverdagsmad til store og små

Kylling med grøntsager i ovn – en alt i et fad med kylling i den skønneste sauce med soya, brun sukker og sød chilisauce. Det kan lyde som et anderledes miks måske, men lur´ mig. Prøver du opskriften af, tror jeg du vil bliver overbevist. Det smager virkelig godt.

Det er samtidig utrolig nemt at lave og maden passer ganske enkelt sig selv, når først den er skåret. Det er altså kongemad for mig. Mad der stort set passer sig selv, smager dejlig med masser af smag. 

Saucen røres af nogle ingredienser, som passer godt sammen, ikke mindst med kylling og giver et mørt resultat og sørger for at grøntsagerne ikke tørrer ud, men ligger i en herlig sauce. Saucen består af soyasauce, revet hvidløg, brun farin, sød chilisauce og rosmarin.

Kylling med grøntsager i ovn

 

Kylling med grøntsager i ovn

Kylling med grøntsager i ovn

Ovnbagt kylling i med grøntsager

Opskrift Ovnbagt kylling i med grøntsager.
Print opskrift Pin opskrift
1 time
Antal: 4

Ingredienser

  • 400 gram kyllinge inderfilet
  • 150 gram parmaskinke
  • 400 gram minikartofler(i både på ca. 1 cm. tykkelse)
  • 1 stk. peberfrugt( i tynde stave)
  • 1 stk. squash(halveret på langs, kerner fjernet og skåret i 1 cm stykker)
  • 1 stk. rødløg(i både)
  • 6 spsk. brun farin
  • 3 spsk. soyasauce
  • 8 spsk. sød chilisauce
  • 2 fed hvidløg(fintrevet)
  • salt og peber
  • friske kviste rosmarin eller 3 spsk. tørret rosmarin

Fremgangsmåde

  • Kom grøntsager i bunden af et ildfast fad.
  • Rør saucen sammen: revet hvidløg, 2 tsk. tørret rosmarin, sød chilisauce, soyasauce, brun farin, salt og peber. Pisk i en skål og vend med grøntsagerne, men gem 1/4 del. Den skal over til sidst.
  • Kom et stykke parmaskinke rundt om hver kylling og kom ovenpå grøntsagerne. Drys med den resterende sauce og den resterende tørret rosmarin eller rosmarinkviste og sæt i en forvarmet ovn på 180 grader i ca. 40 min. til kartoflerne er møre. Du kan evt. dække retten til med folie, hvis kyllingen tager for meget farve.
  • Server den varme kyllingeret med en fyldig salat og måske et groft brød.

Kylling med brun farin

Det synes måske underligt at mikse en marinade med brun sukker sammen? Men tro mig. Det smager dejligt. Brun sukker, også kaldet brun farin er genialt i det salte køkken også og kan anbefales i mange retter. En lille teskefuld i en sauce eller salatmarinade gør underværker.

Og i kager?Hvad ville en klassisk drømmekage være ude brun farin? Ikke meget, vel?

Kylling med grøntsager i ovn

Opskrifter med kylling

Kylling er ofte på spisebordet herhjemme. Det kan jo varieres i det uendelige og er sundt og magert. Det kan varieres på alle mulige måder og jeg tror stadig ikke jeg er stødt på krydderier der ikke matcher det gode stykke fjerkræ.

Jeg har svært ved at vælge imellem mine favoritter og alle de opskrifter med kylling jeg deler herinde kan jeg 100 % stå inde for. De holder altså!

Du vil måske være interesseret i nogle af disse opskrifter:

Kylling i honning- soyasauceKylling i rød karry sauce med kokosmælkBarbecue Kyllingeburger – sprød og saftig

Lyst til at se, når der er nye opskrifter herinde fra? 

Så gør som mange andre og skriv dig op til at modtage en mail, når der er nyt herinde fra? Det gøres herinde på siden 🙂

Mange hilsner, Benedicte 

 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest