Kylling med rodfrugter i ovn er en nem måde at tilberede en kylling med tilbehør, for tilsættes der rigelig med smage og krydderier til både grøntsager og kylling, så er det en nem måde at sikre sig mættende og sund mad til sig selv og eventuel familie. Og det skønne ved det er, at du kan lave alt muligt andet, mens maden laver sig selv.
På billedet er der en ganske stor portion, men det skyldes at jeg havde gæster lige den her dag, hvor menuen stod på en omgang kylling med rodfrugter i ovn. Og mens maden nærmest lavede sig selv, gik vi en tur i skoven. Så kom vi hjem i varmen med sultne maver efter en lille time og maden var klar. Jeg serverede et groft brød til og en salat også.
Kylling med rodfrugter i ovn
Kylling med rodfrugter i ovn
Ingredienser
- 4 store kyllingelår
- 4 stk mellemstore gulerødder
- 2-3 stk store bagekartofler eller spisekartofler
- 2 stk mellemstore rødbeder
- 2 stk mellemstore pastinakker
- 5 fed hvidløg
- 6 spsk. hvidløgsmør
- 2 tsk paprikapulver
- 2 spsk olie
- 5 tsk. hvidløgpulver
- 3 tsk. løgpulver
- flagesalt og peber
- kviste af frisk rosmarin eller 5 tsk. tørrede rosmarin
- evt lidt citronsalt hvis muligt
- 1 citron - i skiver
Fremgangsmåde
- Skræl rodfrugter og kartofler og skær i staver. Kom på en bageplade med bagepapir. Fordel hvidløg- og løgpulver og hvidløgsmør herover.
- Kom kyllingelår over og drys med salt pg peber og fordel rosmarin herover. Pres saften af en halv citron over fadet og sæt resten som skiver. Paprikapulver røres med olie og smøres på kyllingestykker med en madpensel. Drys evt. med citronsalt
- Steges i midten af ovnen på 180 grader ved varmeluft i ca. 50 minutter til rodfrugterne er færdige og kyllingen gennemstegt.
Andre opskrifter med kylling og grøntsager
Kylling med grøntsager i ovn, Hel kylling med dukkah og grøntsager, Kylling i stegepose med grøntsager
Kylling med krydderier og grøntsager i ovn er, ligesom de opskrifter jeg linker til ovenfor, ganske nemme at gå til. Det er et hit, når maden er sund, velsmagende og nem at gå til. Noget af det bedste jeg ved.
Andre opskrifter og madinspiration i øvrigt?
Så er du kommet til det helt rigtige sted. For hjemmelavet mad det holder og det gør nem hjemmelavet mad også. Du er velkommen til at gøre som mange andre allerede har gjort. De har nemlig skrevet sig op til at modtage en mail, når der er nyt herinde fra. Det gøres på forsiden.
Jeg håber vi høres ved?
Mange hilsner Benedicte
0 kommentarer