Saftig kylling i stegepose – det her er retten jeg tyer til, når maden skal være særdeles nem, men samtidig sund og med masser af smag.
Du får en dejlig mør og saftig kylling, når du steger din kylling i stegepose, da saften bliver ved kyllingen. Det er det nemmeste og lækreste hverdagsmad. Vi er alle vilde med det herhjemme. Kylling er da en evig hitter, ikke? Jeg kommer stykker af grøntsager i, når kyllingen alligevel skal i ovnen. Det giver smag til saften, samt giver grøntsager man kan nyde med kødet. Er man ekstra smart, kan man sende ovnbagte grøntsager og kartofler ind i ovnen også. Så er det ovnmad, der passer sig selv.
Stegeposer kan købes i de fleste supermarkeder og er noget jeg mindes min mor brugte meget, da jeg var barn. Det forstår jeg nu. Tiden var (nogle dage) ret knap og så holder det her koncept altså. Også i dag.
Sådan laver du en saftig kylling i stegepose
Kylling i stegepose
Kylling i stegepose
Ingredienser
- 1 hel kylling
- 4 spsk. kryddersmør
- 4 stk. gulerødder(i grove stykker)
- 1 stk. løg(i grove stykke)
- 3 stk. hvidløg(kan undlades)
- salt og peber
- 1 stk. stegepose
Fremgangsmåde
- kom kyllingen i stegeposen og drys peber og salt på kyllinge.
- Kom gulerødder og løg og evt. hvidløg ved.
- Fordel klatter af kryddersmør på kyllingen og sæt klipsen på.
- kom posen i et fad og klip et lille hul i toppen af posen.
- Sæt i en 180 grader varm ovn og steg i ca. en time til kyllingen er gylden.
- Skær hul i posen og klip kyllingen i passende stykker. Servér den gode sauce med.
Tilbehør til kylling i stegepose
Jeg holder meget af agurkesalat sammen med kylling. Det miks holder altid. Du kan købe den eller du kan lave den selv. Det er meget nemt at lave den selv og kræver blot at du har lagereddike, sukker og agurk klar. Nem agurkesalat(på 10 min.)
Hasselback kartofler er noget så godt. Det er sundt og billigt og så tror jeg endu ikke at jeg er stødt på nogle der ikke holder af at spise ovnstegte og samtidig sprøde kartofer,vel? Sprøde hasselback kartofle
Eller servér med en god og let salat: salat med honningmelon og agurk
Eller hvad med at servere kylling med rabarberrellish? Den krydrede rellish smager helt forrygende med den mere milde kylling: Rabarberrelish
God vind i køkkenet!
Vi høres ved,
Kh, Benedicte
0 kommentarer