Hakket kylling med mozarella og bacon er en nem og lækker ret, som passer sig selv i ovnen.
Er du tidspresset laver du tilbehøret som fx. grøntsager i et fad og steger sammen ved siden af kødet. Det kan være stykker af kartofler, sammen med gulerødder og nogle kviste timian eller rosmarin og olie. Så er alt maden ovnmad, som passer sig selv i ovnen.
Hakket kylling med mozarella og bacon består af en fars med kylling og bacon. Det rulles som en pølse med en midte af mozzarella ost og med den resterende bacon på toppen. Det er ikke meget bacon, men er tilpas meget til at det giver lidt salt og fedme til kyllingen. Det er første gang jeg forsøgte mig frem og tilberedte retten på den her måde, men det er bestemt ikke sidste gang vi laver den.
Kyllingerulle med bacon og mozzarella

Kyllingrulle med bacon og mozarella
Ingredienser
- 400 gram hakket kyllingekød
- 100 gram bacon skiver(halvdelen skåret i mindre stykker
- 2 tsk. paprika
- 2 tsk. groft salt
- peber
- 1 kugle frisk mozarella
Fremgangsmåde
- Kom farsen i en skål og tilsæt halvdelen af baconskiverne, som er grofthakket. Rør sammen med paprika, salt og peber.
- Kom 3/4 del af kødfarsen på et stykke bagepapir og glat det let ud på ca. 30 x 30 cm.
- Skær mozarellakuglen i skiver og fordel i midten af farsen. Kom resten af farsen herover og brug nu bagepapiret til at ruller sammen til en pølse. Beklæd de sidste par skiver bacon over og løft bagepapiret over i et fad. Sæt i en forvarmet ovn på 180 grader i ca. 30 minutter til kødet er gennemstegt.
- Ved servering skæres rullen i skiver.
Hakkede kylling opskrifter
og alle de andre.
Hakket kylling opskrift, som er sund? Kylling er generelt magert, derfor har en kyllingrulle som den her godt af lidt fedme, for at den ikke skal blive tør. Bacon giver smag og fedt, sammen med mozarellaosten, som giver en smeltet og blød midte. Det er et fint miks, som får det alle bedste ud af det magre kyllingekød.
Opskrifter med kylling er så ganske ofte på menuen herhjemme. Det kan være kylling inderfillet i en wokret eller som nuggets, smørstegt kyllingrbryst eller som hel ovnstegt kylling. Kylling er bare godt og ofte førstevalget, når der skal vælges kød.
Kylling opskrifter:
Dem er der efterhånden samlet mange af herinde. Sådan bliver det nemt med kylling. Her er bare nogle af de mange som jeg er vild med. Vælge kan jeg ikke, men er der børn i familien er jeg sikker på, at de her kyllingenuggets vil være et populært indslag på middagsbordet. Sprøde og møre bliver de, hvilket skyldes marineringen som består af kærnemælk.
Kyllingenuggets (til ovn og pande),
Eller fyldt kyllingebryst, som den her, hvor kyllingebrystet er fyldt med lækre sager som flødeost og pesto, som spiller godt sammen:
Fyldt kyllingebryst med flødeost og pesto,
I en lækker thairet som den her panang karry- fordi spicy asiatisk mad med kylling er SÅ godt:
Opskrift på panang karry suppe med kylling
Tak fordi du læste med,
Kh Benedicte
0 kommentarer