Laks med parmaskinke i grøntsagsfad –
Ovnbagt laks med skiver af parmaskinke på en bund af grøntsager. Nemmere bliver det ikke.
Det er en af de retter, hvor jeg synes at maden nærmest laver sig selv. Og det koncept er jeg generelt ret begejstret for. Kom alt maden i ovnen på samme tid og hyg dig med at lave alt muligt anden imens. Jeg serverer gerne en portion frisk pasta til en ovnbagt laks med parmaskinke. Så er der super nem og veltillavet mad.
Laks med parmaskinke
Laks med parmaskinke
Ingredienser
- 4 stk. laksefiletter
- 4 skiver parmaskinke
- 1 stk. broccolihoved( i mindre buketter)
- 200 gram cherrytomater
- 5 fed hvidløg( hele og pillet)
- 0,5 dl. vand (med 1 stk. grøntsagsboullion opløst)
- 2 stk. rødløg( i både)
- 4 spsk. smør
- salt og peber
Fremgangsmåde
- Sæt ovnen på 200 grader. kom broccolibuketter, hvidløgsfed, rødløg i både og cherrytomater i et ildfast fad.
- læg laksestykker med skindet ned af og fordel parmaskinke overnpå. Kom boullionvand ved.
- Krydr med salt og peber og fordel smørklatter over grøntsagerne.
- Kom i ovnen på 180 grader i ca. 15 min. til laksen er færdig. Den må endelig ikke få for meget, så bliver den tør. (Har du dampfunktion i din ovn kan du med fordel sætte den på mellemdamp funktion)
- Jeg serverer gerne retten med friskkogt pasta og måske med en smule pesto til.
Opskrifter med laks
Du er måske lige så glad for den sunde og olierige laks som jeg er? Hvis ja, så er du temmelig begejstret!
Laks kan tilberedes på så mange måder og smager lige fantastisk om det er varmerøget, gravad elller serveret ovnbagt som laksefilet eller hel lakseside. Herhjemme får vi gerne laks mindst en gang om ugen. Det er ubetinget den den mest populære fisk hos hele familien herhjemme.
Du vil måske være interesseret i nogle af de her opskrifter med laks?
Skal der serveres laks til forret eller som en del af et brunchbord kan jeg klart anbefale den her opskrift på laksemousse. Den tager rundt regnet 10 minutter at lave og smager af mere. Min mor lavede den altid til mine børn, da hun levede og derfor kan man vel godt sige at lige præcis den her opskrift betyder lidt mere end sædvanlig for mig og familien og bringer varme minder frem og dejlige stunder….
Laksemousse af varmerøget laks
_______
Ovnbagt med krydderurter. Ovnbagt laks med en skøn topping med smæk på smagen i form af friskhakkede urter. Det holder bare!
_______
Verdens nemmeste forret eller snack må da være den her. Avocado og gravad laks med rævesauce. Ikke så meget mere. Bare nemt og delikat.
______
Tak fordi du læser med. Håber du bliver lige så begejstret for den her opskrift med laks med parmaskinke. Du er velkommen til at smide en kommentar. På den måde kan man vel sige at vi drikker en lille kop virtuel kaffe sammen 🙂
0 kommentarer