Lakserilette af varmrøget laks. Jeg er vild med det og det har jeg efterhånden flere gange erfaret at mine gæster også er. Varmrøget laks røres med mayo og creme fraiche som grundingrediens. Så tilføres smag fra krydderurter og vupti. En cremet lakserilette er klar.

En rigtig lækker måde at servere riletten på er ved enten at smøre på et stykke ristet franskbrød eller ristet rugbrød som forret. En portion af den rørte rilette på feldsalat eller andre salatblade er også lækkert som forret. Jeg serverede  det selv til konfirmation og til studenterfest  og det var ganske populært.

Udover den lækre smag af varmrøget laks i en rilette er det en af de forretter der kan laves dagen før det skal nydes. Det er ganske praktisk. Brødet kan også ristes dagen før, men blot er det nødvendigt at anrette det på brødet lige inden servering. Så er det bedst

 

lakserilette

 

lakserilette

Lakserilette

lakserilette

opskrift på en lakserilette, som er varmrøget laks rørt med creme fraiche og mayonnaise. Perfekt
Print opskrift Pin opskrift
25 minutter
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 300 g varmrøget laks
  • 85 g mayonnaise(fx. helmann)
  • 90 g creme fraiche - gerne 18 %, men 9 eller 38 kan også bruges
  • 1/2 bundt dild
  • 1 citron- saften heraf
  • peber og salt
  • 3 spsk. hakket purløg

Brød

  • ristet skiver af franskbrød- fx. baguettes, halveret og ristet til let sprøde

Fremgangsmåde

  • Rist brødet og afkøl.
  • Skær laksen fra skind og kom i en skål. Rør med øvrige ingredienser.
  • Den færdige lakserilette smøres på de afkølede stykker franskbrød og pyntes med lidt ekstra dild

Andre opskrifter med laks

Laks er noget af det skønneste. Det gælder uanset om det serveres som en hovedret eller som her, lakserilette til  forret.

Min mor lever ikke mere, men det gør mindet om hendes laksemadder. For ikke så sjældent var de små laksemadder på menuen, både til hverdag eller i weekenden, hvis der var gæster. Hun nåede at servere det flere gange for mine fire børn og den dag i dag taler de ofte om mormors laksemadder. Det glæder mig meget.

Her får du lidt andre opskrifter med laks, som  inspiration til forretter

dip af røget laksefiletSkønne laksebidder med flødeost og røget laksLaksemousse af varmerøget laks

Mange hilsner fra Benedicte

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest