De her langtidsbagte tomater smager bare så helt og afsindig godt. Helt seriøst. Jeg kan spise dem til ALT. Som topping på salater, som en del af en tapas buffet, ja eller bare som de er.
Se en nem opskrift på langtidsbagte tomater
Langtidsbagte tomater
langtidsbagte tomater
Ingredienser
- 500 gram cherrytomater
- 3 spsk. god olivenolie
- 4 tsk. tørret timian(eller lidt friske kviste)
- 2 tsk. flagesalt
Fremgangsmåde
- Sæt ovnen på 100 grader. Skyl tomater og halver. De kan halveres på begge kanter.
- Kom på en bageplade med bagepapapir. Vend med olie og drys med salt og timian
- Sæt i midten af ovnen i ca. 3 timer. Kom på glas eller server med det samme.
Noter
Langtidsbagte tomater
Servér de langtidsbagte tomater med det samme. De smager lige godt lune og kolde. Spises de først efter ret par uger, anbefaler jeg at de kommer i et rent glas og dækkes med en god olie. De ovntørrede tomater er rigtig velegnet som en del af et tapasbord eller som fyld i salater.Ovntørrede tomater
De ovntørrede tomater smager helt forrygende og jeg er vild med konceptet. De tager ca. 10 minutter at tilberede af aktiv arbejdsindsats. Herefter er det ovnen der gør resten af arbejdet. De skal have tid i ovnen, det er det der gør hele forskellen.
Kommer du tomaterne i en ovn med høje temperaturer, risikerer man at saften ryger ud og du får moste tomater i stedet. Det ønsker vi ikke. Ovnsteger vi på lav temperaturer forbliver saften hvor den bør. Og resultatet? De lækreste langtidsbagte og semidried tomater. De smager skønt i salater, som tilbehør til kød eller fisk eller på et tapasbord med skinke, ost og pølser.
Flere opskrifter med tomater
Tomater er altid godt. Ikke mindst om sommeren, når de nydes rå og nyhøstede og aller helst som danske tomater. Men den her opskrift med de ovntørrede cherrytomater smager lige så godt om vinteren. Den lange bagetid gør dem saftige alligevel. Jeg er ganske afhængig af dem og kan spise dem som det rene slik og i perioder er de på menuen flere gange om ugen!
Cremet pastaret med feta og tomater, Dip med soltørret tomater, Stegte tomater med æg og purløg
Vi høres ved!
Kh, Benedicte
Skal tomaterne spises kolde til f.eks lammeculotte?
hejsa,
De smager dejligt både kolde og varme og er da et perfekt tilbehør til fx. lam, som du foreslår😊