Madtærte med ricottaost og tomat – vegetar tærte med den italienske ricotta ost.
En tærte med ricotta er et oplagt bud, hvis du vil lave en vegetarisk madtærte. Den gode ricotta ost giver et fast og cremet fyld, som egentlig ikke behøver så meget andet end tomater og timian. Jeg er i hvert fald vild med blandingen og synes nogle gange, at det er det enkle der er bedst.
Madtærte med ricotta
Ingredienser
tærtedej
- 175 gram hvedemel
- 100 gram smør (i små tern)
- 1 tsk. groft salt
- 1,5 spsk. vand
Ricottafyld
- 250 ml. ricottaost
- 4 spsk. revet mozarellaost
- 4 stk. æg
- 2 tsk. tørret timian
- 4 spsk. mælk
- salt og peber
- 2-3 stk. tomater ( i skiver)
Fremgangsmåde
- Tænd ovnen på 180 grader. Kom smørtern i melet og ælt det sammen. Kom salt ved. Saml dejen med vand og kom dejen i et tærtedefad.
- Rør ricottaost med æg, mælk, timian, salt og peber.
- Kom æggemassen forsigtigt over bunden.
- Fordel tomatskiver over fyldet og drys med revet ost. Sæt i ovnen i ca. 40 min. til massen er let fast
- Server den lune eller afkølede ricottatærte med en god salat. Det er en enkelt og lækkert måltid 🙂
Madtærte med ricotta ost
En hjemmelavet tærte med kan jeg snildt finde på at servere som aftensmad med en mættende salat til. Det er friskt og ikke så tungt. Og så er en madtærte god som en del af et brunchbord, en frokostbuffet eller som sagt en let aftensmad. En madtærte er noget af det bedste dagen efter som restemad. Nyd den kold eller varm den op. Begge fungerer.
Lignende opskrifter
Tærtefyld
Madtærter kan varieres i det uendelige og vælge en favorit kan jeg ikke. Men her kan du se bare nogle foreslag til fyld i tærter der bare holder!
Vegetar tærte med søde kartofler og grønkål (har du prøvet at mikse søde kartofler og grønkål i en tærte? Nå ikke? Så prøv det af. Grønkål er altid godt, særligt når det varmes op i tærter, for så fylder det mindre og man kan indtage større mængder af den super sunde kål.
___
Og søde kartofler? Det kunne jeg leve af. Den søde kartoffel er egentlig slet ikke en kartoffel, men en rodgrøntsag og den smager jo bare i alt sin enkelthed rigtig godt, ikke?
Madtærte med bacon og fetaost (Bare fordi bacon kan noget, er ren umami og altid har fungeret ret godt i madtærte)
___
Madtærte med gulerødder og bacon! (Gulerødder – den sunde og orange rodfrugt er spækket med betakaroten, som i kroppen bliver til A vitamin. Det og så det faktum, at gulerødder bare smager skønt. Her med bacon.)
Tak fordi du læste med. Vi ses måske på pinterest, facebook eller instagram, hvor du også kan finde mine nyeste opskrifter….
Hilsen Benedicte
Måske har jeg læst mig blind, men hbor mange æg skal i i æggeblandingen?
Godt du er vågen. 4 stk. æg. Det er tilføjet 😊