Vegetarisk tærte med søde kartofler og grønkål og med masser af smag.
Når vi får tærte herhjemme laver jeg gerne to. En er ligesom ikke rigtig nok i en familie på seks som vores. Så laver jeg en børnhitter med fx. bacon og så sådan en som den her vegetariske tærte med søde kartofler og grønkål. Søde kartofler har jeg altid gerne på lager, faktisk oftere søde kartofler end almindelige kartofler. De kan koges, bages, moses, steges, komme i søde kager, madtærter og så videre.
De to slags kartofler har faktisk ikke det mindste at gøre med hinanden, sådan rent botanisk set. Men kan bruges til meget af det samme.
Tærten har så meget smag og jeg mangler ikke det mindste en klassisk tærte med kød, når jeg har den her. Tærtedejen i opskriften er af den slags, hvor der ikke er sparet på smørret. Det gør at den bare smager rigtig godt. Du kan sagtens skifte dejen ud med den mere fedtfattige af slagsen. Det smager den ikke dårligere af overhovedet.
Du kan ex. bruge den her grunddej, hvis du ønsker en mindre fedtholdig på 100 gram grahamsmel, 100 gram hvedemel, 1 dl vand, 0,5 dl olie og 1 tsk. salt. og ellers bage på samme måde, som tærtedejen i opskriften.
Vegetarisk tærte med søde kartofler
Vegetarisk tærte med søde kartofler
Ingredienser
tærtede je
- 175 gram hvedemel
- 100 gram smør
- 1,5 spsk vand
- en smule salt
tærtefyld
- 3 stk søde kartofler skrællet ( 300 gram)
- 130 gram hakket og skyllet grønkål
- 1 stk grøntsagsboullionterning
- 0,5 dl vand
- 4 stk æg
- 2 dl mæk eller fløde
- 100 gram ost
- salt og peber
Fremgangsmåde
- tærtedej
- Bland mel med smør og salt. Saml dejen med smør. Du kan bruge en foodprocessor. Det er så ganske meget hurtigere. Kom i en smurt tærteform og prik dejen med en gaffel en tre- fire steder. Sæt i ovnen på 200 grader i ca. 15-20 min.
Fyld
- Skræl de søde kartofler og skær i skiver på ca. 0,5 cm. Fordel på tærtedejen. Kom hakket gørnkål over.
- Opløs boullion i vandet. Pisk æggene med mælk og vend med boullionvand.
- Kom æggemassen over tærten og fordel osten. Krydr med salt og peber og sæt tærten i ovnen i ca. 34-40 min. tærten er fast.
Lignende opskrifter: Madtærte med bacon og fetaost, Sprød madtærte med pak choi, pølser og bacon,
Lækker tærte med pølser og hytteost
Nyeste opskrifter:
Dem kan du finde på både: Facebook, Pinterest eller du er velkommen til at skrive dig op til at modtage en mail, når der der ny opskrift…
Tak fordi du læste med,
Benedicte
Hej! Jeg er helt vild med denne opskrift – er det muligt at fryse tærten ned, tror du?
Hejsa, dejligt at høre 🙂
jeps, det kan du godt,
hilsen Benedicte
WOW – superlækker opskrift. Selv jeg, der ellers ikke er så vild med sweet potatoes er bare vild med denne her. Den skal vi helt sikkert lave igen!
Det er jeg rigtig glad for at høre. Dejligt, når mine opskrifter falder i god jord,
Kh Benedicte 🙂