Mør kylling med æblejuice i stegeso

Hverdagsmad til store og små

Kylling i stegeso.

Her er opskriften på kylling i stegeso. Ved at stege kyllingen i en stegeso får du en mør og lækker kylling, med en super nem opskrift.

Kylling i stegeso er en skøn og nem måde at stege kylling på. For stegesoen sørger for saften og dermed smagen bliver i kyllingen og i den saft der kommer med. Derfor er det en dejlig og mør kyllingebryst du kan hive ud af ovnen kort tid efter! Du kan vælge at bruge en hel kylling i nogle opskrifter, men du kan vælge at gøre som jeg i den her opskrift. Brug kyllingebryst. Det er nemt og du ender med et reelt stykke kød, uden ben. Samtidig kan jeg afsløre, at tricket til den herlige sauce som følger med, når kyllingen har ligget og hygget sig i ovnen er æblejuice. Det mørner kyllingen og er med som smagsgiver til en cremet og god sauce.

Den her opskrift  må du give et forsøg. At mikse æblejuice og kylling holder altså maximalt og resultatet er  det møreste stykke kød, i en cremet og lækker sauce. Ingredienslisten er slet ikke lang og det er en af de kyllingeretter, som jeg gerne laver igen og igen, både fordi den er så nem, men samtidig fordi den er med kylling, som alle i familien kan lide, er budgetvenlig og smager  dejligt.

 

Kylling i stegeso

Mør og saftig kyllingebryst i stegeso.

Kylling i stegeso

Jeg har arvet min gamle stegeso i støbejern fra min gamle ven Kristian. I daglig tale hedder han blot “gamle Kristian”. Når man har mistet begge sine forældre og ikke har så mange til at bevidne sin barndom er det dejligt med en, som  har kendt en siden man var helt lille og samtidig også en der har mange kærlige historier at fortælle om ens egne bedsteforældre, som man ikke selv har kendt.

Det er noget særligt. Indtil for halvandet år siden boede han i eget hjem. Et hjem Kristian havde beboet i flere årtier. Et hjem som emmede af sjæl og sjove finurlige dimsedutter, billeder og ikke mindst køkkengrej. Kristian havde altid et overskud af køkkensager, som han ville af med. Ret fede sager ofte. Den her stegeso var en af dem. Jeg bruger den ganske ofte og hver gang jeg fylder den med alt fra kylling, oksesteg og grøntsager, sender jeg min kære gamle ven en kærlig tanke…

Kylling i stegeso med ris

Når kyllingen har ligger og hygget sig i ovnen i æblejuice eller æblemost er det tid til at lave den skønneste flødesauce. Mængden af fløde er ikke stor med blot 6 spsk.til hele opskriften, som er lavet til fire personer.  Æblejuicen er en del af sovsen og sammen gør de et rigtig godt miks. Er du ikke til sennep og er bange for at retten overtages af sennep skal du ikke blive i tvivl om opskriften fungerer. Det smager ingenlunde igennem, men giver bare en skøn og virkelig lækker sauce.

 

Kylling i stegeso

Mør kylling i stegeso med æblejuice

Her er opskriften på kylling i stegeso. Ved at stege kyllingen med æblejuice får du en mør kylling, som får den skønneste sauce. Opskriften er nem at lave og tager under én time.
Print opskrift Pin opskrift
1 time 1 minute
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 600 gram kyllingebryst
  • 2 tsk. hvedemel
  • 3-4 dl æblejuice
  • 3 spsk. smør
  • 300 gram svampe(fx. champignoner)
  • 1 bundt friske timiankviste
  • 4 stk. lauerbærblade
  • 6-8 spsk. fløde
  • 2 tsk. stærk sennep(ex. dijon)
  • salt og peber

Fremgangsmåde

  • Kom et meget tynd lag hvedemel på hver kyllingestykker.
  • Kom ca. 2 spsk olie på en pande(gerne en non stick) og steg kødet gyldet et par minutter på hver side.
  • Kom kødet i stegesoen. Kom æblemost på panden og pisk ex. med en paletkniv så du får eventuelle rester af. Kog det op og kom hele indholdet over kyllingen. Tør panden af og kom smør på. Lad det bruse let op og kom champignonger herpå. Lad det simre et par minutter til svampene afgiver væde. Kom over kyllingestykkerne.
  • Kom timinkviste og laurbærblade over kyllingen og sæt i ovnen på 170 grader i ca. 45 min. til kødet er mør.
  • Hæld væden fra og kom over på panden. Pisk op med fløde og sennep. Smag til med salt og peber. Du kan evt. jævne saucen ved at pisk 1-2 tsk. hvedemel i saucen. Kom tilbage i stegesoen og fordel over kødet.
  • Servér med ex. ris og dampede grøntsager. Kartoffelmos fungerer også godt.

Tip

Den færdige kylling i stegeso er god at servere i skiver, som så lægges ned i den cremede og færdige sauce. På den måde spiser man knap så meget kød af gangen, men får rigelig af den gode sauce 🙂 Jeg anbefaler helt enkelt bare at servere kyllingen med ris og en god og enkel salat.

Andre opskrifter med kylling:

Kyllingerulle med mozarellafyld og baconOpskrift på panang karry suppe med kylling kyllingenuggets (til ovn og pande)

 

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest