Morgenboller – sprøde og lækre koldhævede hvedeboller
Er der noget bedre end duften af hjemmebag? Jeg synes det ikke.
Ikke mindst weekendmorgenerne, hvor der er tid og … hvor duften af hjemmebag breder sig. Hygge, tid, duften af nybrygget kaffe og en utålmodig venten på at bollerne er færdigbagt. De her koldhævede morgenboller smager såmænd lige så godt som eftermiddagsboller – navnet til trods!
Opskriften følger mig i tykt og tyndt og de er bare så nemme, at de efterhånden kan laves på slum, når man fx. står i et lejet sommerhus som ikke indeholder mål eller vægt(Tro mig. Det er sket)
Dejen er ganske nem og kræver ikke et fyldt køkkenskab og er så såre simpel at det næsten er ulovligt! Dejen røres sammen, sættes på køl og natten efter sættes klatter af dej. Herefter bages bollerne på let høje temperaturer, så de kan få en sej skorpe og bibeholde en saftig krumme. Jeg sætter desuden en teskefuld vand på hver boller, det giver en form for damp under bagningen.
Dejen er ganske lind i det, men alt for tynd må den altså ikke være, for så glider bollerne ud under bagning. En tommelfingerregel er at en spiseske helst skal kunne stå oprejst i dejen, når den er rørt og æltet.
Ud af portionen får du cirka 12 store boller, så er der nok til den store familien. Bollerne kan desuden fryses ned og tages op løbende. De er nemlig også gode i madpakken.
Morgenboller
Morgenboller
Ingredienser
- 12 gram gær
- 5 dl. kold vand
- 600 gram hvedemel
- 2 tsk. honning
- 1 tsk. groft salt
- evt lidt havregryn til drys
Fremgangsmåde
- Opløs kold vand med gær
- Tilsæt mel, honning og salt.
- Ælt dejen grundigt. (Dejen skal her være let fast, altså ikke alt for flydende, for så meget kan den ikke nå at sætte sig under koldhævningen)
- Sæt skålen på køl i ca. 6-7 timer.
- Varm ovn på 250 grader.
- Sæt i mellemtiden 12 klatter på en bageplade med bagepapir.
- Fordel et teskefuld vand på hver boller.
- Når ovnen er helt gennemvarm sættes bagepladen ind og temperaturen sænkes til 230 grader ved varmeluft. Bag bollerne i ca. 15-18 minutter.
- Afkøl let og nyd.
Andre opskrifter
Fuldkornsboller med tykmælk, Koldskålsboller, Koldhævede fuldkornsboller
0 kommentarer