Citron muffins med birkes og citron. De her citronmuffins er nogle afhængighedsskabende nogle af slagsen. Fordi et godt miks det er det altså. En sød og let muffinsform, som får dejlig smag af citronskal og citronsaft og fint bid fra de små birkes. Mums!
Jeg lavede en portion citronmuffins forleden, kom i en picnickurv og så drog jeg, en veninde og en bunke børn ellers i skoven. Til Løje sø i Rude skov, som er det mest fantastiske sted. Her er fin fin plads til at lege dåseskjul, gemmeleg, lave blå og gå ture. Anyway, vi gnaskede løs og 1,2, 3, så var kagerne spist. Så de er altså også børnevenlige, selvom jeg ikke var helt sikker på, at birkes var noget for børnene. Men jo. Det hittede.
Muffins med citron og birkes
Citron muffins med birkes
Ingredienser
- 120 gram blødt smør
- 190 gram sukker
- 2 stk. æg
- 50 gram birkes
- 170 gram hvedemel
- 1 tsk. natron
- 1 tsk. bagepulver
- 2 dl havregryn
- 2 tsk. vanillesukker
- 2,5 dl vand
- 1 stk. citron(saften heraf og revet skal af 1/2 citron)
Fremgangsmåde
- Pisk sukker og smør luftigt. Pisk birkes og pisk æggene i.
- Vend mel med vanillesukker, bagepulver og natron. Kom i dejen med vand, citronskal og citronsaft. Kom i muffinsforme.
- Tænd ovnen på 200 grader og bag muffinsene i ca. 15-20 min.
Lignende opskrifter:
Lækre rabarbermuffins med den bedste frosting, Luftige muffins med frysetørret hindbær, sunde bananmuffins(uden hvedemel)
Citron muffins med birkes og citron
Min must have I min køkkenskuffe:
Og det hænder at jeg forkøber mig i sager til mit køkken, som jeg bare må have og er overbevist om, at jeg absolut slet ikke kan leve uden! Og så sker det bare alt for tit, at det ender med at ligge der og fylde i skufferne og glor på mig hver gang jeg åbner skufferne, for slet ikke at blive brugt! Kender du det? I do.
Men en muffinsform, som den du ser på billedet er noget af det jeg bruger allermest. Det fungerer altså max! Det holder på hver og en lille muffins, så de ikke fiser ud til en flad en af slagsen. Måske du allerede har sådan en, men har du ikke og er du vild med at bage muffins(som jeg) er det et oplagt punkt på din ønskeseddel til næste gang 🙂
Disse er fantastiske! Might og en af mine venner bagte dem og de var sygt gode. Min fars ynglings kage er også citron birkes så det her var et hit! Jeg er selv 12 år og elsker at bage så den var perfekt. Taaak! 😋😀
Dejligt at høre. Ja det smager nemlig helt vildt. Dejligt at du kunne glæde din far👍🏻
Må vist snart igang selv. Blir´ jo helt lækkersulten😊
Hilsen Benedicte