Nemme bløde boller

Brunch, Opskrifter på brød

Nemme bløde boller – min bedste opskrift på bløde og luftige hvedeboller, som tilmed er nemme at gå til.

De hæver ikke længe på grund af den store gærmængde. Det giver et hurtigt, men super lækkert resultat og gør at det er de her boller jeg vender tilbage til igen og igen, når børnene forlanger boller. Nu.

Som nybagte boller smager de skønt med ost, smør, syltetøj, pålægschokolade…. Hvad du foretrækker.   Er det blevet daggamle, kan de halveres og ristes som krydderboller. De holder bare. Prøv selv.

nemme bløde boller

De bløde boller får en gylden overflade, når de pensles med mælk inden bagning

 

Nemme bløde boller

Bollerne er mere lyse efter endt bagning, når de ikke pensles

Nemme bløde boller

Nemme bløde boller

Nemme bløde boller

opskrift på Nemme bløde boller - bløde, søde Ogg luftige boller.
Print opskrift Pin opskrift
1 time
Antal: 12 boller

Ingredienser

  • 50 gram gær
  • 1,5 dl mælk
  • 1,5 dl varm vand(lidt mere end lun)
  • 1 stk. æg
  • 7 gram salt(måske lidt mere end du tror!)
  • 2 tsk. sukker
  • 50 gram blødt smør
  • 650 gram hvedemel

Fremgangsmåde

  • Opløs gær i mælk og vand
  • Tilsæt øvrige ingredienser og ælt grundigt.
  • Dæk til med et viskestykke og lad hvile i 25 min. til dobbelt størrelse
  • Form 12 boller og lad efterhæve i 25 min.
  • Sæt ovn på 225 grader og bag i midten af ovnen i ca. 15 minutter til overflade er gyldne. (har du en dampovn kan du bruge mellemdampfunktion)

Noter

Opskriften på de nemme bløde boller er den opskrift på boller jeg altid vender tilbage til, når trangen til hjemmelavet boller opstår. Opskriften giver 12 hvedeboller som samlet set er færdige på lidt over en time fra start til slut.
Mine børn elsker dem og de bringer stor lykke på eftermiddagsbordet eller i madpakken
opskrift på nemme bløde boller

Efter endt bagning og penslet med smør eller mælk bliver de bløde og nemme boller meget gyldne i farven.

Andre gode opskrifter på bløde boller

Der er ikke meget bedre end nybagte og hjemmelavede boller – bløde og lækre boller.

Duften af hjemmebag er det skønneste og jeg elsker når mine unger dukker op i køkkenet og bare udbryder “Uhmmmm mor, nybagte boller. Må jeg smage?”

Og det må de selvfølgelig. For spises det skal de og hurtigt det går det, når man har fire store børn boende. Har jeg været frisk har jeg bagt en dobbeltportion af de her nemme bløde boller, for så fryser jeg dem ned. Så er der nemlig også lækre hjemmebagte boller på de dage, hvor tiden er knap.

Her kan du se andre gode opskrifter på hjemmebagte boller.

Bløde boller med citronBløde chokoladebollerLuftige hveder – den bedste opskrift

Kærligste hilsner, Benedicte

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest