Opskrift på forloren hare – skøn mormor mad

Hverdagsmad til store og små

Den her opskrift på forloren hare er en af de klassikere der hører under mormor mad i mine øjne. Med masser af brun sov, kogte kartofler og dampede grøntsager. Det er total retro mad for mig og jeg synes i grunden at det smager rigtig dejligt. Det gør resten af familien også. 

Der lægges en anelse væde i fadet med den forlorne hare, mælk og vand. Det giver den skønneste stegesky, som man nemt kan hælde fra efter stegning og jævne med fløde og kulør og måske en klat ribsgelé eller sukker. Det giver en super god sovs, med masser af smag. Jamen altså det er jo så godt og solidt et måltid. God gammeldags husmandskost.

Og børnene i huset? De må da egenlig gerne lære lidt om gammeldags mad, hvis man kan kalde det det. Mad som var en fast del af danskernes spisebord for ikke så mange år siden. Og stadig er hos mange. Forloren hare må ikke være tørt og derfor er det vigtigt, at der kommer en del væde i kødet. Mængden i opskriften er ikke for stor- kødet kan sagtens absorbere det, da der også er rasp i. Det giver bare et rigtig lækkert og saftigt stykke kød.

Se min opskrift på forloren hare her

Opskrift på forloren hare

Opskrift på forloren hare

Opskrift på forloren hare

Forloren hare

MIn opskrift på forloren hare med brun sovs. Den bedste opskrift på klassikeren, Forloren hare er et farsbrød, pakket ind i bacon og serveret med kartofler, dampede grøntsager og den lækreste brune sovs til.
Print opskrift Pin opskrift
Antal: 8 personer

Ingredienser

  • 800 gram hakket svinekød
  • 1,5 tsk. groft salt
  • 1 stk. løg(fintrevet)
  • 1 dl. boullion vand(ex. høns, grøntsags eller svin)
  • 1 stort stk. æg(eller to små)
  • 1,5 dl. rasp
  • 1 dl. mælk
  • ca. 10 skiver bacon

væde(som bliver til en del af sovsen)

  • 1 dl. mælk
  • 1 dl. vand

Fremgangsmåde

  • Rør salt med farsen. I hænder eller køkkenmaskine. Vær´ grundig. Farsen skal røres sej.
  • Kom det finrevne løg, æg, boullionvand, mælk, og rasp ved og rør grundigt.
  • Form nu den kødet i et ildfast fad.
  • Dæk med baconskiver og sørg for at de kommer nede under kødet, sådan at de ikke ryger op under stegning.
  • Kom mælk og vand ved.
  • Kom den forlorne hare i en forvarmet ovn på 180 grader. Steges i ca. 50 min. til baconskiverne er gylde og den forlorne hare gennemstegt.
  • Hæld væden fra og kom i en gryde. Tilsæt kulør og kog op med fløde og en anelse sukker eller ribsgele. Jævn evt. med lidt maizena eller mel rystet med lidt vand i en melryster. Kom evt. en smule eddike i, fx. æbleeddike, hvis den mangler lidt syre.
  • Smag evt. til med engelsk sauce. Det bruger jeg ofte i mine saucer, da det giver en god grundsmag.

Der er bare langt imellem at jeg laver det. Forloren hare. Herhjemme sniger der sig stille og roligt flere og flere grønne retter ind – retter hvor kødet er skiftet ud med grøntsager Og det er også dejligt med alternativer til nogle af klassikerene. En gang imellem. Men altså en opskrift på forloren hare der bare smager  skønt og er ligesom et måltid bør smage, når man vil blive dejlig veltilpas og mæt bagefter.

Rester kan skæres i skiver og komme på en skive rugbrød, måske med en stykke asier, syltede agurker eller rødbeder. Det holder!

Flere opskrifter fra det klassiske danske køkken

Lasagne (ahhh, det kan man godt sige at det er, ikke? Altså en dansk klassiker. Det er efterhånden mange år siden de første danskere tog den italienske pasta til sig 🙂

Hemmeligheden bag bedstes bedste frikadeller! (de her frikadeller er noget af det bedste! Samtidig har jeg samlet min manual til, hvordan frikadellerne bliver dejlig saftige og ikke det mindste tørre. )

Klassisk mørbradgryde med oksekød og pølser (fordi mørbradgryde er noget af det bedste og kombinationen af møre stykker kød kombineret med cocktailpølser kan overbevise selv det mest kræsne barn!)

Velbekomme!

Benedicte Thrane

Hvis du har lyst til at følge mere med i min mad-verden, kan du finde mig på Instagram, Facebook og Pinterest.
Når du følger med, får du opdateringer om nye eller kommende opskrifter. Det ville være super skønt, at mødes derinde 🤍
Kh. Benedicte 🤍

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Hvor godt synes du opskriften og maden smagte?




Pin It on Pinterest